Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irland i fortid og nutid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irland i fortid og nutid.
blev Irland delt i to dele som siden har staat uforsonlig
mot hverandre, en engelsktalende, protestantisk i nord og en
irsk og katolsk over det meste av øen ellers.
Men snart skulde nye ulykker strømme ind over Irland.
Irerne hadde længe tørstet efter at ta hevn over undertryk
kerne som hadde røvet deres jord. I 1641 under striden
mellem konge og parlament, bryter det løs. 30000 kolonister
blev, blir det fortalt, dræpt. Cromwell og Ireton tok blodig
hevn. Da krigen i 1653 var slut, var Irland herjet fra ende
til anden og 73 av folkemængden gaat tilgrunde. Katolikernes
land blev git til engelske protestanter. I 1656 hadde 73 av
al jord i Irland skiftet eiere. Hele den oprindelige irske
befolkning var praktisk talt blit eiendomsløs, og det var saadd
en hatets dragesæd som den dag idag skiller engelskmænd
og irer.
Endda værre blev det efter den engelske revolution, da
den avsatte og flygtede Jakob II søkte at hævde sig i Irland
mot Wilhelm av Oranien eller William 111 som engelsk
mændene kalder ham. Fra denne tid er det protestanterne
i Ulster kalder sig Orangemænd. Men da William i 1690
seiret ved elven Boyne var det paany slut med Irlands fri
het. Katolikerne blev efter dette utelukket fra al deltagelse
i landets styre. Ingen katolik fik lov til at holde skole, bære
vaaben eller eie hest som var mere værd end 5 £. Næsten
al jord som katolikerne endda eiet, blev tat fra dem. Men
ikke bare med irerne seiv, med hele øens velstand gik det
tilbake. England vaaket skinsykt over at Irland ikke skulde
bli en konkurrent til dets egen handel og industri. Irerne
blev i Europas øine et dødt folk. Men hatet til England
levet videre og gav sig især utslag i glødende digte.
Litt efter litt bedret dog forholdene sig i løpet av 1700-
tallet. Det irske parlament vedtok i 1778 en lov som av
skaffet de værste undtagelseslovene mot katolikerne og tillot
dem at eie jord. 4 aar efter blev den før omtalte «Poyning’s
lov» fra Henrik VIFs tid ophævet og parlamentet i West
minster mistet sin kontrol over Irland, det var nu igrunden
bare en personalunion som bandt Irland og Storbritannien
sammen. Irland begyndte paany at blomstre op. Protestanter
og katoliker stod for første gang samlet, og katolikerne fik i
1793 stemmeret, men endda ikke adgang til parlamentet og
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
