Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irland i fortid og nutid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En av dem het An claidheam sohiis (fSolens sverd»).
Irland i fortid og nutid.
levet mere end tredjeparten bare .av poteter. Saa meget
værre var det da det høsten 1845 kom en ukjendt sygdom
over potetene og hele poteteshøsten (til en værdi av 16 mil
lioner «£) i det følgende aar slog feil. I 1847 gik det like ens.
Ifølge med uaaret kom hungersnød og tyfus. De som ikke
døde, utvandret til Amerika og fandt dér et nyt og bedre
hjem. Folkemængden var alt i 1853 sunket til 6 millioner.
I 1900 var den bare 4 millioner.
Alle forsøk paa at bedre forholdene mislykkedes. At faa
England til at ophæve unionen var ikke at tænke paa. Intet
under at irerne grep til voldsomme midler og at det like
ens som i Rusland opstod hemmelige, revolutionære selskaper.
De kaldte sig Feniere, efter den hær som i sagntiden med
Finn og hans søn Oisin (eller Ossian) i spidsen vernet Erin
mot indfald av fremmede. I 1867 da mange soldater efter
krigen mellem Nord- og Syd-staterne var vendt hjem fra
Amerika, kom det til det første forsøk paa en almindelig
reisning. I det hele har det jo stadig været Amerika som
har staat bak Irernes forsøk paa at vinde sin frihet tilbake,
baade økonomisk og paa anden vis. Det er dog vel kiendt
hvordan baade dette og senere forsøk paa at gjøre opstand
mislykkedes. Like litet nyttet mordet paa lord Frederic
Cavendish og Mr. Thomas Burke i Fønixparken utenfor
Dublin i 1882. Saa kom, vet vi, Gladstone til magten og
vilde prøve at indføre Home Rule. Men følgen var at hans
parti blev sprængt. Unionisterne sluttet sig til de konservative,
og lord Salisbury kom i 1886 til magten. Det saa mere haab
løst ut for Irland end nogensinde. Den politik som det irske
selvstændighetsparti omkring 1900 fulgte, var at trætte engelsk
rnændene ut saa de tilslut blev saa leie av irerne at de gav
dem selvstyre. Forøvrig arbeidet fædrelandssindede mænd
mest paa at reise folket nationalt. En av hovedopgaverne
var maalreisningen som Gaelic League var sjælen i. Engelsk
hadde rundt om paa øen fortrængt irsk, saa dette bare blev
talt av omkring 800 000 mennesker, mest paa vest- og syd
kysten. Fremmede sprogforskere som vilde lære rent irsk,
reiste til Aranøerne utenfor Galway. Ved aviser 1 og kurser
søkte man at vække det irske sprog til nyt liv. Da jeg vinteren
1901—1902 var i Dublin, saa jeg blandt andet opført et litet
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
