Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Kildal: Amerikanske karaktertræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Kildal.
finde frem til kjernen i et fremmed land og folk efter nogen
ukers eller maaneders ophold, synder gjerne mot dette prin
cip. Det er ikke saa let at lodde en fremmed nations væsen,
og særlig vanskelig er det hvor det gjælder en nation som
den amerikanske, der er saa uhyre sammensat. Det er svært
at finde sikre holdepunkter, og det er svært at trække op ret
ningslinjer for fremtiden. Ikke mindst vanskelig er det at
træffe en objektiv dom nåar ens perso.nlige følelser ikke er
likegyldige. Da blir vel opgaven nærmest uløselig. Derfor
er den følgende skisse ikke noget holdbart billede av Amerikas
Forenede Stater som det er idag, men bare et forsøk paa at
belyse enkelte sider av amerikansk væsen og civilisation og
derved bidra til at utfylde det billede av Amerika som lever
mer eller mindre tydelig i den enkeltes forestillingskreds.
Tar man tilbørlig hensyn til forutsætningerne hvorunder
det amerikanske samfund blev dannet, blir man hurtig klar
over at det ikke retfærdig kan maales med europæiske maal,
fordi forutsætningerne har været helt anderledes, helt for
skjellige. Det kan ikke noksom lægges vegt paa at hvad vi
idag tænker paa og taler om som Amerikas Forenede Stater,
for vel 300 aar siden var et uhyre udyrket, uryddet og stort
set übebodd kontinent. Denne omstændighet forklarer ogsaa
hvorledes de første og nærmeste opgaver som förestod for
nybyggerne, de uomgjængelig nødvendige opgaver, maatte bli
av materiel art: at rydde og dyrke jorden, at bygge og verne
hjemmet og at grunde en videregaaende anlægsvirksomhet
med forsigtig maatehold fra begyndeisen av. I denne nye
verden var alt ufærdig, det var ikke mulighet for at bygge videre
paa noget bestaaende, overalt var det begyndeisen som maatte
gjøres, det første spadestik, det første hammerslag, den første
grundboring, og de første par hundrede aar av Amerikas hi
storie blir derfor en storstilet saga om menneskers kamp og
strid, slit og møie for at opfylde budet om at de skal «gjøre
sig jorden underdanig». Kampen for jorden, kampen for
naturherligheternes utnyttelse, gaar som en rød traad gjennem
Amerikas historie, fra de første settleres tid og like op i vore
dage. De adelige eventyrere fra England som første gang
forsøkte at kolonisere Virginia, pilegrimsfædrene som grundla
Ny-Englands-forbundet, hollænderne som bygget Ny-Amster
dam, det senere New York, og den umaadelige utrættelige
282
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
