Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Kildal: Amerikanske karaktertræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikanske karaktertræk.
krigen i vore dage. Vi vet med bestemthet at Woodrow
Wilson i over 2Va aar med utrættelig omhyggelighet søkte at
undgaa krigen. For denne idealist var krig en vederstygge
lighet som var menneskeheten uværdig. Vi vet ogsaa at mæg
tige kræfter var i bevægelse i hans land i løpet av disse samme
aar for at faa præsidenten til at erklære krigen, og vi har
grunde for at slutte at der laa materialistiske hensyn bak
disse kræfter. At disse hensyn skulde ha paavirket Wilson,
da han i 1917 besluttet sig til at føre Amerika ind i krigen
hvad enkelte hævder —er litet sandsynlig. Der er ingen grund
til at tvile paa Wilsons uavbrutte og oprigtige idealisme, der
er ingen grund til at tvile paa ærligheten i de stolte ord han
uttalte i kongressen i sin store tale den 2den april 1917, da
han manet folket og folkets repræsentanter til at kaste sig
ind i kampen paa de alliertes side: «Vi væbner os,» sa han,
«for menneskenes ret til, paa hver flek av jorden, seiv at be
stemme, hvor de vil leve og hvem de vil lystre ... Vi vil
ikke tjene egennytten eller la den bestemme vort maal. Vi
stræber ikke efter erobring eller herredømme. Vi kræver
ingen erstatning for omkostningerne, ingen materiel godt
gjørelse for de ofre vi skal bringe uten prutning. Vi er bare
en medkjæmper i den hær, som er mobilisert for menneske
hetens ret, og vi vil være tilfreds nåar denne ret er sikret saa
fast som folkefrihet og god vilje formaar. Fordi vi gaar i
kampen uten hat og ikke har noget egennyttig formaal, men
bare vil opnaa hvad der er til gavn for alle frie folk der
for haaber jeg ogsaa at vi vil føre krigen uten at la os blænde
av lidenskap og med stolt strenghet ... Vi vil kjæmpe for
goder, som altid var vort hjerte dyrebarest, for borgernes krav
paa medvirkning i statsstyrelsen, for de smaa folks frihet og
ret, for rettens verdensherredømme og for et forbund av frie
nationer . . . Viljen til at naa dette maal vier vi liv og gods
alt hvad vi er og alt hvad vi eier i den stolte bevisst
het, at den dag er kommet, som kalder Amerika til at vove
sit blod og sine kræfter i kampen for de grundsætninger, som
det skylder sit liv, sin lykke og fredens kostelige gode.»
Det er ingen grund til at tvile paa oprigtigheten av disse
skjønne og mandige ord, for Wilson stod og faldt for sin
idealisme. Han naadde ikke sit maal, han opfyldte ikke sit
formaal, av grunde som kan søkes dels i egenskaper i hans
289
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
