Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Engelske nittiaars-digtere - Winchesters domkirkegaard. Efter Lionel Johnson - Poetisk trosbekjendelse. Efter A. E. Housman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WINCHESTER DOMKIRKEGAARD.
Efter Lionel Johnson.
POETISK TROSBEKJENDELSE.
Efter A. E. Housman.
kan sandelig gi én mavepine!
Engelske nittiaars-digtere.
Hellige mænd har vandret her; og her
har hellighetens skjønhet aabenbart sig.
Ni hundre aar er gaaet, siden Sankt Frithstan
la bort sin mitra og i kutten grov
sit hode hyllet, hvitt av sorg og ælde,
og gik mot kveld og bad blandt gravene,
mens solen sank, og aftenvinden puslet.
Mange var gravene han gik forbi
fra krigens tid; da sa han: Requiem
æter nam dona eis, Domine!
Den evige hvile give Du dem, Herre,
som sover her. Og jordens hjerte, alle
de stakkars dødes hjerter, svøpt i jord,
hørte det; og det mumlet, og blev sterkere
og vokste langsomt til en torden; langsomt
de dødes røster øket under ham.
Hver røst var svak; men som ett hav av lyd,
med én røst ropte alle aanderne,
begjærlig ropte de til hans bøn : Amen!
En mægtig bølge lik det steg saa sank
de atter sagte bort, de dødes røster;
nu sov de i den kolde jord paany
sin stille søvn, glade for dette rop.
Blek løftet Frithstan op sit blik mot Gud.
«Tererice, for noen begrædeligheter!
Det staar da til liv med dig, slik du æter!
og du drikker øl som en rigtig kar,
saa du er ikke frosen, den ting er klar.
Men herre du milde, versene dine
Om du endda jämret for rigtige pryl;
men dette er værre end hundehyl
321
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
