Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. IV. Sanktionsnegtelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra 1905.
sekretær! Jeg befaler dig at sætte op protokol!» Jeg saa ikke
paa Sibbern, og han sa visst ikke et ord, men jeg hadde en
fornemmelse av at han var rent skræmt. Men ikke før hadde
kongen atter sat sig, før Løvland ganske stilfærdig fortsatte: «Det
er mig som statsminister, som har at træffe avgjørelse med
istandbringelse av protokollen, ekspeditionschefen er min
sekretær, og protokol om sanktionsnegtelsen vil ikke bli sat
op. Derimot vil der bli sat op protokol over statsraaadets
avskedsansøkninger.» Straks faldt kongen, nu sittende, høit og
bestemt ind: «Men den protokol underskriver ikke jeg!» I
samme øieblik reiste kronprinsen sig, gik rolig hen til kongen
og sa halvhøit til ham: «Jo, far, det maa du.» Kongen be
tænkte sig et øieblik: «Ja, men der skal staa i den protokol
at jeg ikke indvilger ansøkningerne! » hvortil Løvland straks
forekommende svarte: «Ja, selvfølgelig, Deres Majestæt!» Og
dermed faldt kongen til ro for en stund. x
De par dage vi endnu förblev i Stockholm efter sank
tionsnegtelsen, var ikke udelt behagelige. Hvad der var pas
sert, var selvfølgelig straks blit bekjendt over hele byen. Og
alverden forstod at det unionspolitiske barometer nu stod
paa storm. Jeg hadde en fornemmelse, som vi var gidsler
i en fiendtlig by. Vi maatte ind til Kristiania. Men vi følte
os ikke helt sikre paa at man vilde la os reise.
Saalænge vi ikke enten hadde faat vor avsked eller seiv
hadde fratraadt vore embeder, stod vi fremdeles som stats
raader og medlemmer av Stockholms-avdelingen. Vi maatte
altsaa søke om permission, vi kunde ikke, som Løvland
uttrykker sig i «Tidens Tegn» for 30te mai 1925, bare «melde
vor avreise». Hans ellers saa paalidelige hukommelse maa
her ha svigtet ham. Jeg var seiv nærværende ved alle de tre
telefonsamtaler det gjælder, og erindrer det passerte, som det
var idag. Vi skulde reise om aftenen den 29de mai, og efter
middag ringte Løvland op kongens vakthavende adjutant og
1 Naar avisreferaterne av sekretær Løvlands foredrag indeholder at stats
ministeren skulde ha negtet at utfærdige protokol over sanktionsnegtelsen fordi
han hadde indlevert sin avskedsansøkning, er dette selvfølgelig aldeles urigtig.
Vi søkte avsked, fordi vi ikke vilde kontrasignere (Heibergs bok s. 196), ikke om
vendt. Vi stod jo ogsaa fremdeles i vore embeder, og protokol over avskeds
ansøkningerne vilde og maatte statsministeren derfor ogsaa kontrasignere.
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
