Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bjerknes: Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN TRAADLØSE TELEGRAFIS OG
TELEFONIS FORHISTORIE.
Naar nu i vore dage en mand kan tale saa at tusener
eller hundredetusener hører ham, og det over mange
lande, saa er det resultatet av en tusenaarig utvikling. Radio
teknikkens forhistorie er elektricitetens historie. Elektriciteten
har sysselsat grublere og tænkere, upraktiske lærde, i aar
hundreder eller aartusener, førend den tid kom da deres
arbeide viste sig at være det man kalder «nyttig».
Den første navngivne elektriker var en av det gamle
Grækenlands syv vise, filosofen T h a 1 e s fra Mi let, omkring
aar 600 før Kristus. Han visste at nåar man gned et stykke
rav, eller elektron som grækerne kaldte det, mot tørt tøi>
saa fik det evnen til at tiltrække lette smaagjenstande, som
avner eller halmstråa. Vi gjør gjerne forsøket med glas, ebonit,
lak, svovl, som vi gnider mot uld eller katteskind, som da
tiltrækker smaa papirstykker. Grækerne kaldte dette fænomen
for «r a v ets sjæl». Det er som det laa en dyp anelse i
dette navn. For efter fysikkens resultater i vore dage kunde
man være fristet til at kalde elektriciteten for naturens, den
døde naturs sjæl. Vi møter nu elektriciteten snart sagt bak
alle naturfænomener, ikke bare nåar vi gnider rav mot tøi.
Og ikke mindst møter vi den næsten som noget levende,
noget besjælet, kunde vi fristes til at si, nåar den lar en en
kelt mands røst lyde for et helt land eller en hel verdensdel.
Det andet grundfænomen som vor viden om elektricite
ten har utviklet sig fra var ogsaa kjendt av de gamle grækere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
