Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rabindranath Tagore: Kjæmpens herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rabindranath Tagore.
hørte til en fælles familiekreds. Det hadde som solsystemet
sine koncentriske planetbaner, nogen meget nær centret, an
dre glidende ut til en uklar og fjern avstand. Nogen av med
lemmerne var svært imponerende ved sin størrelse og vegt,
andre lik meteorerne übetydelige, men allikevel med krav paa
sin plads jevnsides med de andre. Der var ogsaa en hel
masse understøttede saavelsom talrike slegtninger, som bodde
i særegne hus, men som ikke desto mindre hadde sin bor
gerret i familie-universet. I dets hjerte tronet dets hersker
inde med en værdighet, som var yndefuld, med en moden
sødme, som syntes at ha modnet sig i aarhundreder før hun
var født. Hendes pligter og ansvar var uendelig og vanske
lig, reglerne for opførsel var mangfoldige og subtile, men hun
bar det alt med simpel majestæt lik solen omgit av planeter,
som ogsaa har sine egne familier av drabanter. Hvad be
tød denne hendes fuldendte enkelhet, som var saa skjøn?
Det var det enhetens ideal, som hun bar i sit indre. Hun
hadde den naturlige gave og øvelse til at kunne opfatte hele
familielivets mangfoldige motsætninger i sit eget liv. Hun var
blit til ett med denne verden, ikke ved mekanisk tilpasning,
men ved følelser, som tilhører det skapende liv og som av
sig seiv gjennemtrænger alle forgrenede lemmer av et orga
nisk hele. Og derfor vandt gjennem hende dette store hus
hold en levende skapnings smidige nænsomhet og ømheL
Det var ikke en samling av enkelte dele, men en assimila
tion, hvori alle de enkelte dele tapte sine grænseskjel.
Der kunde næres tvil om, hvorvidt dette husholds her
skerinde ikke eiet sin enkle personlighets skjønnet paa grund
av sin uvidenhet om mangt og meget, som i vor tid stadig
føies til vor viden. Mit svar er, at fuldkommenhet er no
get positivt, den kan aldrig baseres paa tom negation. Det er
ikke rigtig at si, at Grækenlands gamle civilisation hadde sin
fuldendte form, bare fordi grækerne ikke kjendte til en hel del
ting, som vore moderne skolegutter vet. Det kan aldrig bli
sandt, at bare de vilde kan utvikle en livsharmoni i sit sam
fund. Ved sin intelligens og fantasi bragte grækerne alle sine
tanker, erhvervelser og omgivelser til at stemme
rytmen i et centralt liv. Hvis den indiske mor av den gamle
type hadde lært, at jorden gaar rundt solen eller var blit op
lært til en intelligent forstaaelse av de hygieniske love for
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
