Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rabindranath Tagore: Kjæmpens herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rabindranath Tagore.
nærmere og nærmere til vore boliger og feier med sin gi
gantiske hale væk den opsamlede kapital av liv til sidste
skilling.
Den dag idag er der vældige ørkenstrækninger paa denne
jord, hvor vi av merkerne efter tørre flodsenger ser, at en
gang fløt her vand, blomstret her trær, faldt her regn og at
der grodde føde for byer, som nu ligger begravet. Det er
klart, at eftersom livet blev mere komplicert ved det ikke
levendes uforholdsmæssige vekst, skatla det uvæsentlige sta
dig livet, til livet seiv var blit bankerot paa grund av men
neskets yderliggaaende egoisme. Der er en usynlig skrift paa
disse øde steders blanke sider, som fortæller hvordan en civili
sation i aarhundreder omhyggelig hadde beskjæftiget sig med
at grave sin egen grav.
Det samme har i lang tid foregaat i samfundets moral
ske og aandelige region og alle livgivende følelser, al frugt
bar tro er holdt nede av de flinke, de graadige. De vældige
og hungrige organisationer holder paa at skubbe det personlige
menneske brutalt væk. Inden ikke længe vil menneskeheten
sikkert indse, at dens livs-stof er blit uttømt, at kontoret har
slukt hjemmet og at dödsrikets hurtige utbredelse ikke længer
kan stanses.
I den primitive kunst fra forhistoriske tider har vi lagt
merke til, hvordan næsten alle dens billeder fremstiller dyre
livet. De er fulde av det præg, som viser en intens interesse
for emnet. Vi ser hos de vilde, hvordan de har et specielt
dyr til stammegud og utleder sin avstämning fra det. Grun
den er, at paa den tid var mennesket ikke fuldstændig vok
set fra dyret. Han var sig ikke for stolt bevisst, at han var
menneskelig. Dyrene har qua dyr sin større fuldkommen
net end mennesket. Paa vort dyriske stadium kunde vi stol
telig indbilde os seiv, at vi lignet løver eller okser og der
for var bedre end de andre, som bare var mennesker. I be
gyndelsesstadiet av menneskets vekst gav denne dyriske men
talitet ham styrke i kampen for tilværelsen. Det primitive
menneskes beundring av dyr for deres overlegne fysiske egen
skaper er i vor tid overført paa maskinen, og det moderne
menneske er fuldt optat med at reducere sig seiv til et me
kanisk vidunder. I hine fjerne tider, da han indbildte sig,
at han var et ædelt dyr, hadde han i sin fremtid et vældig
474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
