Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rabindranath Tagore: Kjæmpens herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rabindranath Tagore.
pragt og magt fandt sin foreløbige tilfredsstillelse i kongers
og de herskende klassers militære glans og herlighet. Da
kunde han se aapenbarelsen av sin rigdom i sine templer og
i sine religiøse og samfundsmæssige ceremonier. Hans held
fandt sit alter i en fælles glæde og gjorde hans sociale liv
rikere. Befriet for konkurransens svimlende runddans og den
personlige luksus’ byrde hadde folket som helhet et rikt felt
for dyrkningen av sit sociale liv, hvilket er det fuldstændige
liv. Undertiden led det under kongens og hans repræsen
tanters tyranni, men det fandt sig i det eller reiste sig mot
det som det gjør med hungersnöden eller flommens herjin
ger. Slikt kom ikke fra dets egen midte. De led under det,
men tok ikke del i det. Dette satte deres samfundsliv istand
til at overleve kongelige dynastiers opstaaen og fald og frelste
det fra det ikke menneskeliges selv-mangfoldiggjørende hydra
hodede tyranni. Naar samfundet er levende, blir den moral
ske værdi den høieste værdi for det. Under ideelle forhold
blir derfor de bedste mænd, begavet med aandelige egenska
per, hyldet av folket. Slik hyldest er aldrig nedværdigende
for dem, som yder den. Tvertimot, ved at anerkjende det
bedste i mennesket faar de del i det. Men i vor tid er der
hele masser av frivillige slaver, som sliter sit liv ut for de
uværdige, profitmakerne, for dem som forstaar at iklæde sin
falskhet en pletfri klædning. Mængden er kommet saa vidt,
at den indbilder sig, at alt dette er civilisation og at det
er godt.
Der er dem i Orienten, som slavisk har naadd til den tro,
at en overtro, som er moderne, betegner et fremskridt. De
er stoltelig rede til at gaa under aaket foran utbytterens, den
ærgjerriges vogn, og tror at den byrde de bærer vil bli for
vandlet til fortjeneste i et daarernes paradis av deres egen
konstruktion. Naar jeg sier dette, mistænker de mig for at
være reaktionær en av disse fanatisk konservative, som
bebreider solen, at den ikke holder følge med deres eget fa
milieur, som de har glemt at trække op i aarhundreder. Men
de som kjender mig, vet at jeg altid har kjæmpet mot at man
skal adlyde det meningsløse, traditioner som er døde, mot
alle imitationer, som bare magter at øke det intellektuelle og
moralske snobberi. Jeg tror bare paa livet, nåar det er frem
adskridende, og bare paa fremskridtet, nåar det er i harmoni
476
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
