Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sem Sæland.
levende bindeled mellem forskning og praktisk arbeidsliv. Han
la her just i det rette historiske øieblik grunden til den alsidige
naturvidenskabelige kultur, som i vore dage har feiret ikke
bare den triumf, at saa mange danske naturforskere har faat
Nobelprisen, men bl. a. ogsaa den, at netop Danmark uten
iern eller kul eller tilgang paa billig elektrisk energi og med
en handelsflaate som ikke er halvparten saa stor som vor
har kunnet ta ledeisen i utformningen av den nyeste skibs
type, det store dieselmotorskib, som mer og mer synes at for
trænge dampskibet.
Vi har heller ikke som Sverige kunnet bygge kontinuerlig
videre paa gammel bergmandskultur og bergmandsteknik.
Allerede før dampmaskinen kom almindelig i bruk hadde
denne bergmandskultur baaret frem en mægtig svensk kemisk
skole, hvor vi har en av hovedkilderne for det 19de aarhun
dredes naturforskning. Saa dype røtter har den svenske tek
nik og naturvidenskap. Og det er da heller ikke overraskende,
at det næst Robert Fulton seiv er blit en svensk ingeniør
og det tilmed netop en bergmandssøn, John Eriksson
som ved konstruktionen av propellen har hat størst betyd
ning for dampskibets videre utvikling. Eller at saa mange
betydningsfulde opfindelser paa varmeteknikkens omraade,
ikke mindst de aller nyeste, skyldes svenske ingeniører. I
Sveriges historie vrimler det formelig av opdager- og opfinder
genier fra alle teknikkens og naturvidenskapens omraader:
mekaniske genier som Upsala-universitetets første astronomi
professor mester Dasypodius som bl. a. konstruerte det
merkelige ur i Upsala domkirke, eller den store Polhem,
metallurger som universalgeniet Em. S vedenborg og maskin
konstruktører som John Eriksson og de Laval for bare at
nævne nogen faa typiske opfindernavne ved siden av de verdens
kjendte forskere paa botanikkens, fysikkens og kemiens om
raader, Linné, Klin gen sti er na, Celsius, Bergman,
Scheele, Berzelius o. s. v.
Vi er med rette stolt over vore mange store digtere og
andre kunstnere. Men vi er samtidig et av de faa vest
europæiske folk som endnu ikke har vundet en eneste Nobel
pris i naturvidenskap.
Ogsaa her i landet har vi imidlertid hat en gam mel be
tydningsfuld bergmandskultur. Og i ett punkt var vi endog
492
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
