Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Nyquist: Essay over Napoleon - Napoleon som samfundsmenneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til admiral Trugot skriver Napoleon:
Essay over Napoleon.
En egenskap som denne er værdifuld for en folkefører
av idag det være i krig som i fred, men den var av endnu
større virkning paa Napoleons tid, da den demokratiske aand
med sin vurdering av menneskeværd endnu ikke hadde faat
synderlig indpas og da statschefer og hærførere altid hadde
været rekruttert fra den høieste adel.
Det er denne Napoleons demagogiske evne som natur
lig gjør ham til soldaternes avgud og gjør, at de frivillig atter
slutter sig om ham ved landstigningen i 1815 og villig gaar
i døden for ham.
Napoleon hadde ogsaa en for en folkefører uvurderlig
evne, nemlig utpræget retfærdighetsfølelse. Dette kom sær
lig tilsyne ved utdeling av ros og daddel uten persons
anseelse.
Som eksempel skal jeg anføre et par utdrag av hans breve:
«Jeg kan ikke andet end være misfornøiet med den
eskadre, som staar under Deres kommando. Det er ikke
fraser og løfter, som jeg har ret til at fordre, men gjer
ninger.»
I et brev til sin ungdomsven Junot uttaler han bl. a.:
«De behandler en præfekt, som om han var en korporal i
Deres garnison. Det viser en mangel paa takt, som er mig
uforstaaelig. Hvis De ordner det tilfredsstillende med præ
fekten, skal jeg glemme saken, men hvis ikke kan jeg aldrig
mere anvende Dem i det offentliges tjeneste.»
Angaaende en korporal, som har vist sig drukken i tje
nesten, men som har faat æreslegionen for tapperhet ut
taler Napoleon:
«La ham straffes for drukkenskap og føle, at han gjør
uret ved at sætte sig i en situation, hvorved han beskjæmmer
den utmerkelse som han bærer; men sin æreslegion maa
han faa beholde den har han erholdt for tapperhet.»
Paa lignende maate uttaler han sig om en officer, som
har forgaat sig disciplinært, men som har faat æreslegionen
som belønning for militær dygtighet.
Foruten at man her maa beundre Napoleons klare straffe
retslige opfatning, virker det ogsaa forfriskende i vor noget
517
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
