Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Nyquist: Essay over Napoleon - Napoleon som samfundsmenneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Essay over Napoleon.
De ogsaa er doven. Forlat armeen og la mig ikke se
Dem mere.»
Som det fremgaar av foranstaaende fremstilling var Na
poleon endog i fremtrædende grad i besiddelse av egenskaper,
som kan sies at karakterisere den fødte folkefører. Naar
allikevel hans skjæbne endte tragisk, synes dette i første
haand at skyldes, at han i England hadde en saa mægtig,
uforsonlig og seigt utholdende motstander.
Dernæst var Napoleons magtbegjær og ekspansionstrang
ikke avpasset efter dåtidens forhold. Han tilstræbte det uop
naaelige.
Allerede ved felttoget til Ægypten spændte han buen for
høit, i betragtning av, at Frankrike dengang ikke var herre
tilsjøs. At dette ikke fik værre følger for ham, kan han visse
lig mere takke sin lykkestjerne end sin beregning for. Det
var jo et rent tilfæide, at han paa tilbakereisen fra Ægypten
undgik at bli tat til fange av engelskmændene.
I Ruslandsfelttoget, der som bekjendt gav hovedstøtet til
katastrofen, minder Napoleon i sin suveræne undervurdering
av de lunefulde naturkræfters magt næsten om solgudens
søn Phaéton, som ifølge den græske mytologi mener at kunne
mestre solvognen, men kjører løbsk.
Man ser her et av de mange eksempler paa, hvorledes
sterk medgang kan friste end og store mænd til overvurdering
av sine egne evner.
Fra fransk royalistisk hold er der trukket sammenligning
mellem Napoleon og Ludvig den 14de, og resultatet herav er
blit til gunst for den sidste. Men skal man trække sam
menligning mellem disse mænd, maa man i al retfærdig
hets navn ta i betragtning, at Ludvig den 14de overtok et
fuldt færdig og vel organisert statssamfund, mens der ved
Napoleons tiltræden som bekjendt hersket rent anarkiske
tilstande i Frankrike. Man behøver igrunden alene at
nævne «Gode Napoleon», som organiserte hele det fran
ske retsvæsen fra nyt av, for at faa et litet indtryk
av Napoleons kjæmpearbeide. Han maa vistnok her som
ellers dele æren med en række andre, men det var nu
efter Napoleons initiativ og under hans ledelse, at det lyk-
519
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
