Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. VI. Kongevalget - 1. Den danske tronkandidatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Hagerup Bull.
danske utenriksminister, grev Raben Levetzau, som saa reiste
til Gmunden, for at kongen seiv kunde ta standpunkt
til den.
Paa den samme reise besøkte minister W. ogsaa London,
hvor han foretok tilsvarende henvendelser, idet ogsaa kong
Edward som svigerfar av prins Carl hadde en personlig inter
esse i saken. Det lykkedes W. g jennem den engelske gesandt
i Stockholm, sir Rennell Rodd, at faa saken forelagt for
kongen og seiv at faa foretræde for utenriksministeren, lord
Lansdowne.1
Disse henvendelser blev iverksat av Michelsen kun efter
konferanse med Løvland. Forsaavidt kan det passerte synes
at indeholde bekræftelse paa hvad hr. S. har faat ut av mine
mindeord i «Samtiden» 1925 over Christian Michelsen, at han
«ofte traf vigtige avgjørelser paa egen haand». Hvad jeg har
uttalt i «Samtiden» (s. 400—401) indeholder imidlertid, som
det vil sees, ikke noget saadant, men kun at han i det længste
gik med sine overveielser og planer for sig seiv, og saaledes
at Løvland i enkelte spørsmaal maatte orienteres tidligere
end vi andre. Det foreliggende tilfælde, hvor M. og L. paa
egen haand satte i verk noget av nævneværdig betydning, er
efter min erindring ganske enestaaende. Og nåar M. dengang
forholdt saaledes, var det paa den ene side fordi her direkte
kun var spørsmaal om at skaffe os en orientering («a view to
obtaining certain information for further guidance in the
event of the non-acceptance of the throne by a Prince of the
House of Bernadotte», som Rennell Rodd a. s. meget præ
cis uttrykker det), paa den anden side fordi det hele ogsaa
for de andre lands skyld foreløbig maatte foregaa i størst
mulig stilhet. De første meddelelser der kom som svar paa
henvendelsen, gik da ogsaa ut paa at de kun maatte kom
muniseres M. seiv, efter fornyet henstillen herfrå dog ogsaa
L. som ulenriksminister.
Henvendelserne gik som sagt direkte kun ut paa at skaffe
os orientering. Det var kun et spørsmaal som blev stillet
om, hvorvidt prins Carl i tilfælde maatte være villig til at
1 Se herom ogsaa sir Rennell Rodd: Social and diplomatic memories
1902—1919 s. 63—64 (hvor dog ikke minister W.s navn er nævnt). I det
hele indeholder dette verk s. 46—69 en læseværdig og paa de fleste punkter
rigtig, om end noget svensk-orientert skildring av unionskonflikten i 1905.
526
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
