Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. VI. Kongevalget - 1. Den danske tronkandidatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Hagerup Bull.
forutfattede meninger ikke tillåter ham at se fakta som
de er.
Forhandlingerne i Danmark var endnu mindre til hinder
for at regjeringen kunde foreslaa eller Stortinget beslutte en
folkeavstemning om regjeringsformen. Den eneste (helt uut
talte, men for almindelige skikkelige mennesker selvfølgelige)
forpligtelse forhandlingerne paala os var overhodet den at
regjeringens medlemmer, hvis der blev kongevalg (fordi Berna
dotte-tilbudet faldt bort og kongedømmet ogsaa isaafald blev
opretholdt), maatte gjøre hvad vi kunde for at faa prins Carl
valgt. Forsaavidt bandt ganske visst Michelsen og Løvland
ogsaa sine kolleger allerede ved den første henvendelse. Men
saavidt jeg kan huske, hadde ingen av os av hensyn hertil
noget at bemerke.
Saken var jo ogsaa den at av de flere subsidiære tron
kandidater som efterhaanden var blit nævnt inden almen
heten, hadde rent uvilkaarlig prins Carl maattet fremstille
sig som den ønskeligste eller den eneste ønskelige. De
grunde som maatte bringe tanken hen paa en prins av det
danske kongehus, er allerede fremhævet av Løvland i den
posthume opsats som Thorkell Løvland har offentliggjort i
den før nævnte artikkel i «Morgenbladet» for 9de mars 1926:
At en henvendelse til en prins fra en av stormagterne kunde
fremkalde komplikationer mellem disse, og at vi ikke
vilde finde os tjent med en konge som ikke forstod landets
sprog og neppe nogensinde vilde lære at tale det skikkelig.
Og for valget netop av prins Carl talte ikke alene som
av L. nævnt at han var Carl XV.s dattersøn, men endda
meget sterkere at hans kun to-aarige søn kunde paaregnes
at ville bli heltut norsk. Saa nærliggende for ikke at si
selvgiven var ogsaa en subsidiær dansk tronkandidatur
at man kanske med L. kan si at den var «likesaa gammel
som Bernadotte-kandidaturen». Det kan ogsaa være at flere
eller færre allerede før unionsopløsningen var paa det rene
med at yderligere subsidiært «fik man vælge en præsident
paa aaremaal av landets egne borgere». Men nogen «plan» av
saadant indhold var aldrig blit avtalt og hadde mig bekjendt
aldrig været paa bane blandt de ledende. Hvad der mand
og mand imellem kan være talt om er jo umulig at vite.
Men som sikkert tør jeg hævde at om en Bernadotte-kandi-
528
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
