Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Krigens ledende mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigens ledende mænd.
Men for at opnaa det maa han med übøielig energi og
viljestyrke magte den svære opgave at holde ut, gjénnem
hele handlingen, slaget eller operationen, indtil seiren ogsaa
virkelig er hans. Seiren, det er evnenes seier, men ogsaa og
ikke mindre viljens seier.
Feltherren møter ogsaa den vanskelighet at han ikke først
kan prøve sin plan som tilfældet ellers er med saa mange
andre handlingens mænd. Han maa gaa like løs paa opgaven,
som aldrig kan løses efter noget skema eller nogen formel.
En mand hvis skygge saa at si hviler over hele krigen
er den tyske generalstabschef Schlieffen, som døde aaret før
krigen brøt ut. Fra tysk hold blir det stadig med stor styrke
fremholdt hvilken rolle Schlieffen har spillet som læremester
og opdrager for de tyske generalstabsofficerer. Ingen forstod
som han hævdes det den moderne krigføring med mil
lionarméerne som skulde ledes. Han betegnet «kampen om
flanken» som kjendetegnet for den moderne krig. Stadig
lærte han sine officerer, hvordan fienden ikke maa kastes til
bake i «ordinære slag», men ødelægges ved omfatning og om
klamring. Dog var han ikke ensidig, var ikke av dem som
trodde paa at krigen kunde føres efter regler og principper,
at det gaves en recept for seiren. Han var netop en av re
præsentanterne for dem som holder paa at strategien byr paa
mange midler og utveier, den hvis system bestaar i det ikke
at ha noget system. Han holdt ikke altid paa en opereren mot
fiendens flanke. Han kunde ogsaa ville operere paa de indre
linjer mellem to motstandere efter Napoleons mønster som
hans plan var for den lille lyske armé i Øsipreussen under det
store opgjør. Ingen ensidighet. Dertil var han for betydelig.
Han vilde efter alt at dømme ha kunnet være den betydelige
feltherre hvis kundskaper, intelligens og karakter skulde ha
lyst op i verdenskrigens mørke. Men allerede i 1906 fik han
avsked fra sin stilling som generalstabschef. Og hans felt
togsplan for krigen, klar, enkel og storslagen som den var
tænkt og sammensat, blev ødelagt, utvandet, «en utvan
ding av grundtanken», som Hindenburg uttrykker det
av hans efterfølger i stillingen, general Moltke, keiser Wil
helms ven og bæreren av et stort og historisk navn. Og saa
dan som krigen utviklet sig blev Schlieifens idéer ikke saa
555
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
