Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. K. Ødegaard: Minder om Hans Ross
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Minder om Hans Ross.
Ross kunde ikke taale bebyggelse vestenfor sig, og i
Schweigaards gate skjøt der huser op vestenfor ham. Saa
var Pilestrædet 100 sikker for en lang tid. Men da der ogsaa
her kom naboer i vest, maatte han flytte til von der Lippes
gate (Ross kaldte den ellers: Fin der Loppes gate).
Da saa Ullevaal sykehuskompleks dukket op paa vest
kanten, begyndte han at faa betænkeligheter og disse har ganske
sikkert ført til flytning, hvis det sidste budskap om flytning til
selve Ullevaal ikke var kommet saa braat.
Han var saa sikker paa at alle dødbringende bakterier
kom vestenfra og strøk østover, at det var nødvendig at bo
vestenfor der, hvor bakterierne begyndte sin vandring.
Hans Ross var presteson og var døpt Hans Elisæus,
og seiv var han da teologisk kandidat. Men dette teologiske
kandidatnavn likte han ikke at høre noget om likesaalitt
som Elisæus-navnet, som mindet ham om bibel og
teologi.
Det var nok til at minde om teologien at si : Du Hans
Elisæus! Da kom der altid nogen rynker ved næsen,
som kunde varsle om uveir.
Men engang tok jeg intet hensyn til rynkerne og sa:
«Du Hans Elisæus, si mig, hvorfor du blev teolog!»
«Jo jeg vilde studere teologi saa længe til jeg kunde faa
se, «om disse ting hadde sig saaledes», og før jeg
kom saa langt, var jeg blit kandidat.»
Hvorvidt Ross var nogen sterk troende teolog eller ei,
skal jeg ikke uttale mig om. Men litt av det, vi almindelige
mennesker kalder overtro, var han ikke blottet for. Selv
var han sikker paa, at han hadde sit «vardøger», og sikker
paa at mange av hans venner hadde sit.
Saaledes var det mer end engang, at han hørte mig
komme opover trapperne og ringe paa. Og han gik ut og
lukket op og saa kunde det gaa mange minutter før jeg
virkelig kom og virkelig ringte. Ja saa sa han da!
Mer var der da ikke raadelig at tale om den ting.
583
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
