Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Erik Krag: Poemet «Jevgenij Onegin» og dets stilling i Pusjkins digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
POEMET «JEVGENIJ ONEGIN» OG DETS
STILLING I PUSJKINS DIGTNING.
Et moderne publikum kunde kanske først og fremst
trænge en redegjørelse for hvorfor romanen Jevgenij
Onegin er skrevet paa vers. Problemet er imidlertid altfor
indviklet til at det her kan drøftes om saa bare nogenlunde
utførlig. Jeg maa nøie mig med at stille det i saa skarpt
lys som mulig, det vil nærmest si, set i den videst mulige
sammenhæng. Og da staar vi overfor den kjendsgjerning, at
i begyndeisen av forrige aarhundrede oplevet eposet en ny
blomstring, særlig det store epos, romanen paa vers. I England
nævner jeg Byron, i Frankrike Musset. I Polen skapte Mickiewicz
det udødelige nationale epos Pan Tadeusz. Og gaar vi til de
nordiske lande, saa finder vi i Adam Homo klassiske træk
fra livet i by og paa land likesom i Pan Tadeusz, og i
helten træffer vi en type som til en viss grad er beslegtet med
petersburgeren Onegin. Vi staar altsaa overfor en meget bred
«strømning» baade efter sin aand og form. Det er tiden som
søker at gi uttryk for sit indhold, og den foretrækker at
gjøre dette paa vers. Hvorfor just paa vers? Jeg tør som
sagt ikke paata mig at besvare spørsmaalet, men jeg tænker
mig at svaret delvis maa søkes i den aandssuggestion som
utgik fra tidsalderens filosofiske og estetiske anskuelser.
Verseformen gjaldt for det eneste «evig gyldige» uttryk for
det indhold som trængte paa, og som maatte fæstnes. De
nævnte epikere tilhørte jo den romantiske skole, næsten
alle hyldet de en filosofisk teori om at det er «folkesjælen»
som blir sig bevisst eller avspeiler sig i det store digterverk,
og historisk autorisertes saa den poetiske form ved at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 20 17:35:08 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1926/0618.html
