Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Krigens ledende mænd. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmund Schnitler.
hadde kraft til at avskedige under retræten ialt 33 generaler,
hvorav 2 arméførere og 7 armékorpsførere.
Ogsaa senere under krigen viste Joffre at han i de van
skeligste dage ikke tapte sin ro og tillid til utfaldet. Det
var tilfælde ved Verdun og i Sommeslaget, hvor haard fien
dens paakjending end kunde være. Derfor gav han ogsaa
de andre tillid og tryghetsfølelse, en stor moralsk støtte under
de endeløse skyttergravskampe og ukelange slag. Men ikke
hadde han evner til at virke begeistrende, opildnende paa
soldaterne, som saa ofte har været styrken hos de franske
feltherrer.
Joffre tok fat paa sin opgave med kraft og energi, men
overilet sig ikke. Trods det sterke pres av Pétain vilde han
i 1916 ikke begynde angrepet ved Somme før den fastsatte
tid. Likesaa tidligere ved Marne overfor Galliéni. Pétain
vilde at angrepet ved Somme skulde begynde den Ilte juni
for at lette stillingen ved Verdun, hvor det blandt andet var
fare for at miste 73 av det franske artilleri, som Pétain frem
holdt. Ogsaa den franske regjering presset paa. Men Joffre
vilde her ved Somme ikke en avlastningsoffensiv, men et
stort, avgjørende angrep. Og først nåar alle förberedelser
var færdig.
Med fasthet og selvstændighet forfulgte Joffre sine maal.
Han hævdet meget bestemt at krigföringen hørte udelukkende
ind under de militære myndigheter. Og forbod endog armé
førerne at gi republikkens præsident oplysninger om rent
militære spørsmaal, skjønt præsidenten var den franske hærs
øverste chef. Sarrail fik i april 1916 en skarp tilrettevisning,
fordi han hadde talt med Poincaré om et angrep som var
planlagt.
Begivenheterne i 1916 svækket dog Joffres stilling. Kri
gen hadde varet aar efter aar. Og Joffre blev av mange
betragtet som optimist. I november 1914 hadde han erklært
at den østerriksk-ungarske hær hadde ophørt at eksistere. Og
vaaren 1915 hadde han lovet at drive tyskerne tilbake over
Rhinen i september eller oktober dette aar. Det vilde ikke
bli nok en krigsvinter. Derfor hadde han nølet med at stille
store krav til materiel og förberedelser for krigens fortsæt
telse. Man opfattet nu hans ro anderledes end før, da den
overalt var blit beundret.
628
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
