Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erling Falk: Klassesamling - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassesamling.
Det kommunistiske partis talmæssige overvegt var i den
første tid efter sprængningen en stor styrke. Det socialdemo
kratiske partis talmæssige underlegenhet var en svakhet, som
tilsynelatende ialfald, gjorde partiet betydningsløst i norsk ar
beiderpolitik. Men det har vist sig at styrkeforholdet mellem
de to hovedstrømninger i arbeiderbevægelsen i Norge - kom
munisme og socialdemokrati ikke med rette kunde be
dømmes paa det grundlag. Det socialdemokratiske parti
hadde en styrke som var varig og som laa deri at partiet
var ensartet i .sine politiske formaal, i principiel henseende
et klart socialdemokratisk parti. Det norske arbeiderparti
var, som kommunistisk parti betragtet, trods sin talmæssige
styrke, dog i virkeligheten meget svakt, fordi det omfattet alle
avskygninger indenfor arbeiderbevægelsen, fra det yderste
venstre til det yderste høire, og alle teser ufortalt ingen klar
het hadde, hverken over maal eller midler. Partitroskapen
paa den ene side, magtkampen paa den anden, bevarte fol
den seirende fraktion baade førere og medlemsmasser som
ikke i nogen henseende var kommunister i sin opfatning.
Revolutionsbølgen hadde kulminert i 1921 da partispræng
ningen fandt sted. En tilbakegang i revolutionær stemning
var ganske uundgaaelig, saa meget mere som arbeidernes re
volutionære begeistring blev misbrukt til det aller yderste i
rent fraktionelle øiemed og fandt sin væsentligste utlösning
i demagogi, i hult og uegte frasemakeri. let slikt parti maatte
meningsforskjel nødvendigvis meget snart opstaa, saa meget
mere som den koalition av ledere som hadde vundet seiren
var løst forbundet, og maatte avgjøre sit mellemværende i en
magtkamp.
Seiren var knapt vundet før den nye partikamp be
gyndte. Fraktionsgrænserne i denne partistrid blev til det
aller yderste uklar. Politiske ståndpunkter som ialfald ikke
var kommunistiske, hvad det nu ellers maatte være at si til
deres fordel, dannet den politiske platform for en væsentlig
bestanddel av den fraktion som holdt Den kommunistiske
Internationales banner høit. Ståndpunkter, som ut fra et
principielt kommunistisk synspunkt set var rigtige, blev paa
den anden side forsvart av en fraktion som efter hvert kom
i et avgjort organisatorisk kampforhold til Den kommunistiske
Internationale. Betragtet ut fra et principielt, politisk syns-
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
