Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erling Falk: Klassesamling - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassesamling.
i indre stridsøiemed, at principperne forlængst hadde tapt enhver
selvstændig mening.
Der var neppe i partiets centrum nogen bevisst hensigt i
retning av at føre partiet eller den norske arbeiderbevægelse
som helhet tilbake til socialdemokratiet. Det er kanske mere
sandsynlig at meningen egentlig var at bevare sammenhæn
gen med partiets kamptid og dermed ogsaa partiets revolutio
nære, om end kanske ikke dets kommunistiske, karakter.
Hvordan det nu end forholdt sig med partiledelsens hensigter.
og uanset den uklarhet som var tilstede ide maal som den
hadde sat sig, saa var dog den utvikling som fandt sted inden
for partiet ikke til at ta feil av. Partiets politik blev fra
maaned til maaned stadig mere socialdemokratisk præget,
den nærmet sig i al sin virksomhet stadig mere det social
demokratiske parti, indtil tilslut grænserne faldt og de to par
tier i sin politik fløt over i hinanden. Den socialdemokratiske
partisamling stod dermed paa dagsordenen den var i virke
ligheten ganske uavvendelig.
Det norske Arbeiderpartis utvikling henimot socialdemokra
tiet førte med sig endel indre partistridigheter som ledet til
eksklusion av enkelte mindre grupper og til politisk passivitet
av en temmelig stor del av den hittil aktive arbeiderklasse.
Men stillingen indenfor Det norske Arbeiderparti er dog endnu
ikke paa langt nær avklaret, og der staar tilbake i partiet
sterke, men ganske uorganiserte, bestanddeler som ganske be
visst føler sig som kommunister og som neppe uten videre
lar sig føre tilbake til Den socialdemokratiske Internationale.
Det norske Arbeiderparti omfattet før 1921 omtrent hele
fagorganisationen, idet fagforeningerne stod kollektivt tilsluttet
partiet. Som følge derav var den faglige og politiske organi
sation meget nær identiske, de repræsenterte bare to sider,
to virksomhetsgrener, av den samme organisation. Parti
sprængningerne ændret ganske dette forhold. Fagforeningerne
bragte efterhvert sit kollektive medlemsskap i de politiske
partier til ophør, indtil flertallet av de organiserte arbeidere
nn er politisk uorganiserte. Samtidig voldte den partipoliti
ske kamp temmelig store vanskeligheter indenfor fagorgani
sationen og gjorde i mange henseender stillingen yderst
übekvem for de faglige ledere, som i sine organisationer ikke
længere kunde regne med et enkelt politisk parti og iøvrig
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
