Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erling Falk: Klassesamling - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Samtiden. 1927.
Klassesamling.
Den 29de januar træder de to partiers landsmøter sammen
her i Oslo for hver for sig at behandle de forslag som sam
lingskomiteen med landsstyrernes godkjendelse har utarbeidet.
Saasnart landsmøterne har avsluttet sine forhandlinger, sam
les repræsentanterne for begge partier i en fælles kongres og
konstitueres som ett parti.
Hvis intet andet forelaa end denne socialdemokratiske
partisamling, vilde der ikke være nogen aarsak til at andre
end de to partier skulde blande sig ind i saken, eller at nogen
anden skulde la sig repræsentere paa den store samlingskongres.
Indenfor arbeiderbevægelsen vil vistnok alle kunne enes om
at en samling av socialdemokraterne i elt parti er en sund ut
vikling, egnet til at avklare den politiske stilling indenfor ar
beiderbevægelsen og derfor til gavn for arbeiderklassen. Men
under diskussionen omkring samlingskongressen er alle poli
tiske faktorer av betydning trukket ind, og den kamp som
nu føres i forbindelse med denne kongres, omfatter i virkelig
heten den hele arbeiderbevægelse og dermed direkte eller
indirekte alle spørsmaal av avgjørende politisk betydning for
den norske arbeiderklasse.
De to partier lot sig ikke nøie med en partisamling i
snever betydning. Efteråt det politiske grundlag for sammen
slutningen var utarbeidet, indbød partierne landsorganisatio
nens sekretariat til at la sig repræsentere i forhandlingskomi
teen. Tilbudet blev godtat. Landsorganisationens repræsen
tanter tiltraadte komiteen, godkjendte i alt væsentlig det gjæl
dende samlingsgrundlag, og komiteen indbød derpaa alle
faglige og politiske arbeiderforeninger til at la sig repræsen
tere paa kongressen. Dermed hadde samlingskongressen faat
et nyt præg. I det ytre idetmindste, var den ikke længere
bare en partikongres, men en kongres aapen for alle arbeider
organisationer. Den fremstillet sig utad som en arbeider
kongres paa bredt grundlag en arbeidersamling.
Dermed var alle partier og alle grupper indenfor norsk
arbeiderbevægelse trukket ind i samlingsbevægelsen. De blev
alle tvunget til at ta stilling til den, og maatte gjennem sin
stillingtagen gi sit bidrag til utviklingens videre forløp. I hvil
ken grad samlingskongressen har forandret karakter derved
at ikke alene de to partier, men ogsaa fagforeninger har ad
gang til at la sig repræsentere, fremgaar bedst derav at de
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
