- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Otteogtredivte aargang. 1927 /
68

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Astrup Hoel: Lov og dom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

G. Astrup Hoel.
melserne bør foregaa, med andre ord, hvor langt man bør
gaa i at frita for straf, hvor en handling indgaar under lovens
formelle ord. Herom kan der naturligvis raade nogen me
ningsforskjel. Fremhæves maa det imidlertid at avgjørelsen
like saa litt her som ellers blir at træffe efter den enkelte
dommers subjektive forgodtbefindende, men efter en alsidig
avveining, hvorved ikke alene det subjektive skjøn, men ogsaa
først og fremst den ålment raadende retsvurdering, lovgiver
nes formodede standpunkt etc. faar anledning til at øve sin
motiverende indflydelse paa retsbeslutningen.
Hvorvidt den frifindende lagrettekjendelse i Grorud-saken
indebar en for vidtgaaende restriktion av lovens bokstav, har
som bekjendt været omstridt. Dette tilfælde var i det hele tvil
somt, idet forskjellige motiverende momenter trak i motsat ret
ning. Lovkommissionens sandsynlige standpunkt hadde vel
været at drapsmanden burde kjendes skyldig, men straffen ned
sættes efter lovens § 56 (som gir adgang hertil, hvor en strafbar
handling er forøvet av «berettiget harme»). Hvorledes den
egentlige lovgiver, Stortinget, vilde ha stillet sig, er derimot
mere problematisk. Den almene retsvurdering gik imidlertid
sterkt og decidert i retning av hel frifindelse. Nogen speciel
betænkelighet herved fra et samfundsmæssig synspunkt var
der heller ikke. Man forhindrer ikke gjentagelser i disse til
fælde det mindste mere om man idømmer gjerningsmanden en
bot eller kortfængselsstraf, endom man heltfrifinder ham. Det
sidste resultat kan derimot kanske i nogen grad bidrage til atjage
skræk i livet paa voldsforbrydere, og det er ingen ulykke om
loven en tid praktiseres saaledes at denne virkning indtræ
der. At der i og for sig var adgang for lagretten til at fri
finde, fremgaar av den foranstaaende utvikling. Og vegtige
grunde kan altsaa ogsaa anføres til fordel for det standpunkt
at det valgte resultat var det bedste og heldigsle.
Det sies saa ofte nåar den her fremstillede retsopfatning
hævdes i teori og praksis, at den vil medføre farlige konse
kvenser. Har man frikjendt drapsmanden paa Grorud, heter
det, maa man ogsaa i almindelighet frikjende i alle drapssaker.
Eller ialfald i alle saker som dreier sig om en crime passionel.
Har man i det hele sagt a, maa man ogsaa nødvendigvis si b.
68

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:48:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1927/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free