Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Krag: Maksim Gorkij. Hans nye bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Krag.
altfor spredte vardebaal. Av et lignende emne skapte den
store polske digter Krasinski en virkelig tragedie i sit drama
«Den ikke guddommelige komedie». Der stod kraft mot
kraft. Men hos Gorkij staar alene raaskap og brutalitet mot
feighet og svakhet.
Nu, 20 aar efter, leverer han altsaa en slags kommentar
til disse digtninger. I sin tredje fortælling Störozh (eg. : vog
teren) heretter han om den tid da han var jernbanevogter i
Borisoglebsk. I denne gudsforlatte provinsby traf den unge
autodidakt endel intelligens, som var forvist av politiske
grunde. Han indtok seiv en mellemstilling mellem byens
borgere og disse «kulturbærere», og kom i nærmere berøring
med begge slags folk. Naar man læser hans beretning om de
borisoglebske hjemmefødinger, føler man sig hensat til djævle
besvergernes og hekseprocessenes middelalder. I den lille by
som stinker av raattent kjøt, tilkalder borgermesteren geist
ligheten for at fordrive onde aander fra hans brønd. Byens
skolelærer pryler hver lørdag sin kone i badet, jager hende
deretter naken gjennem haven, omgit avettaknemligpublikum.
Jernbanevogteren som Gorkij bor hos, forsøker i fuldt alvor
at overbevise ham om at alle jøder er tvekjønnede. Da Gorkij
motsier ham, trænger han sig en nat ind til Gorkijs koje fulgt
av sin kone og svoger for at undersøke om ikke den loge
rende seiv er jøde. Det koster et større basketak før denne
faar sat sit paatrængende vertskap paa dør. Da Gorkij for
tæller de intellektuelle om disse og endnu krassere eksempler
paa befolkningens barbari, saa morer det dem til hans
store forundring. For ham var dette alt andet end komiske
anekdoter.
«Jo mere jeg iagttok de intellektuelle, des besynderligere
følte jeg mig til mode,» sier han. «Det syntes mig som om
de ikke var sig bevisste sin ensomhet i den lille
skidne by, hvor alle mennesker var dem fremmede og fiendt
lig stemt».
Disse iagttagelser er i høi grad værd at lægge merke til.
Dette er den del av intelligensen hvis sociale interesser endog har
bragt dem forfølgelse og forvisning. Og dog er den saa let
sindig tankeløs. Er ikke det som skjuler sig bak denne tanke
løshet, i virkeligheten den svakes og naives egoisme? Og
røber ikke dens godmodighet, eller rettere dens godslige sagt-
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
