Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Knudsen: Fra 1905 - VI. Kongevalget - VII. Avsluttende bemerkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII. Ausluttende bemerkninger.
Gunnar Knudsen: Fra 1905.
loven til at vælge sittende statsraader, og ved valgene i 1903
var jeg medlem av den Blehrske regjering. Jeg hadde an
tegnet mig som taler i Stortinget, efter avtale med Michelsen,
for at forklare min stilling til propositionen, men maatte
altsaa gi avkald derpaa. Nu, jeg anfører ikke dette, fordi
jeg tror at min tale i Stortinget vilde ha forandret stillingen
i nogen nævneværdig grad, dertil var stemningen for decidert.
Men siden jeg skriver disse linjer, finder jeg at burde nævne
det. Hr. Hagerup Bull polemiserer mot at jeg i min artik
kel i «Samtiden» side 539, antyder at han erindrer feil nåar
han anfører at hr. Michelsen alene var far til forslaget om
folkeavstemning, saa vil jeg bare minde om, at uttrykkene i
hans uttalelse var saa knappe, at de kunde misforstaaes.
Det var derfor jeg fandt at burde oplyse for det første om
min dissens med hensyn til kongevalget og dernæst om at
det danske kongehus ønsket folkeavstemning, og at det vel
var grund nok til at regjeringen föreslog saadan. At
Michelsen personlig hadde redigert forslaget förekommer mig
av underordnet betydning.
Forinden denne diskussion om hvad der foregik i
1905 helt avsluttes, saa vil jeg gjerne for mit vedkom
mende tilføie, at det resultat som opnaaddes, nemlig Nor
ges fulde og hele selvstændighet, staar for mig og visstnok
ogsaa for praktisk talt hele landets befolkning, som over
rakende alle andre sideordnede spørsmaal.
Naar et land som Norge har nydt fuld selvstændighet
i 500 aar, og saa derefter har maattet lide den tort i et
likesaa langt tidsrum at maatte døie lydrikeforhold, ialfald
i de 400 første aar, og saa opnaa gjenerhvervelse av vor
fulde selvstændighet i 1905, saa er dette et uerstattelig gode,
som det norske folk aldrig kan sætte høit nok og være tak
nemmelig nok for.
Chr. Michelsen staar i den almindelige bevissthet
som den første mand i 1905, og med rette. Var det ikke nu
paa tide at reise ham et værdig mindesmerke helst utenfor
Stortinget, ialfald i landets hovedstad?
(kinnar Knudsen.
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
