Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Nitti: Diktaturene i Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Nitti.
rede, ja seiv nøitrale, lider under folgene av krigen. Europa
har stykket sig ut i 35 stater, som staar mer eller mindre fiendt
lig eller mistroisk overfor hverandre, det er forarmet og op
hisset av hat og haap om revanche, det lider under toldbe
skyttelse og konkurranse.
Man maa slaa efter i Nationenes Forbunds «Militære
aarbok» for at se hvor vi staar. Det fra statistisk synspunkt
forarmede Europa har ikke vundet freden, det har endog et
større antal mænd under vaaben end før krigen.
Men ogsaa det andet maal for krigen, som president Wil
son satte sig, er aldeles forfeilet. I et stort antal land her
sker diktaturet. Før krigen foruroliget den tyske imperia
lisme os. Hvor megen imperialisme er der ikke nu?
Før krigen fandtes der ikke noget diktatur i Europa.
Der var et eneste absolut monarki, det russiske. Tsar
Nikolai II var en stakkar med meget begrænset intelligens.
Jeg har kjendt næsten alle Europas suveræner, men Nikolai II
har jeg aldrig kjendt. Men jeg har kjendt endel storfyrster,
og flere av hans intimeste venner. Alle de, som har omgaaes
ham fortrolig har sagt det samme: han var en stakkars
idiotisk mystiker. Han foresatte sig det gode og gjorde det
onde, fordi han var omgit av en bande skrupelløse og ofte
uintelligente mennesker. Han trodde for ramme alvor, at
han hadde en guddommelig mission at fuldføre paa jorden.
I officielle meddelelser kaldtes hans monarki et konstitu
tionelt monarki under en autokrat. Men autokraten
var en svak mand, ikke en forbryder.
I Tyskland og endnu mer i Østerrike-Ungarn var der to
konstitutionelie monarkier med to keisere, som hadde en
meget stor personlig makt. Men denne makt begrænsedes av
parlamentene og av pressens virksomhet, av de store indu
strielle organisationer og av arbeiderbevægelsen. Man vil erin
dre, at seiv Wilhelm II i sin mæktigste periode har maattet
kapitulere for riksdagens opposition, som gik saa langt som
til at beklage enkelte av keiserens ytringer.
Selvom der da var autokratisk styrte land som Rus
land, saa var selve suverænens absolutte makt begrænset av
lovene, av traditionen, av religionen. Tsaren var bare i teo
rien despot, i virkeligheten var seiv hans makt lovmæssig be
grænset.
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
