Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rs. Hansson: Influenza, verdens mest utbredte landfarsott
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Influenza, verdens mest utbredte landfarsott.
oprop til lægene i hvilket han henledet deres opmerksomhet
paa influenzaens forhold til den fysiske geografi. Han sa i
dette oprop, at influenza sandsynligvis ikke bare skyldes at
mosfæriske forhold, som dengang og langt senere. ogsaa
av de fleste ansaaes som sottens hovedaarsak —, men ogsaa
smitte gjennem insekter. Samfærdselsveiene tilsjøs eller til
lands pr. karavane var efter Kants opfatning en væsentlig
betingelse for utbredeisen av mange sykdommer. Handels
veiene tillands fra Kina til Rusland hadde, mente Kant, for
midlet mange epidemier. Spredningen skedde rimeligvis ad
denne vei ved «farlige insekter» fra det fjerne Østen. Som
støtte for sin opfatning nævnte Kant i opropet særlig in
fluenza. Dengang hersket i St. Petersburg ifølge melding til
Kant fra en høitstaaende russisk militærlæge, von Asch, i
januar—mars 1782 en «febris catarrhalis epidemica benigna»,
som var kommet fra Kina gjennem det østlige Sibirien. Des
værre blev der ikke git tilstrækkelig akt paa denne Kants
teori, og det gik mange aarhen, hvorde meget svævende «atmo
sfæriske forhold» fik hovedskylden for influenzaens herjinger.
Nu er ingen sakkyndig læge længere i ringeste tvil om,
at influenza er smitsom, mest fra person til person. Smitte
stoffet er den Pfeifferske bacil, opdaget i 1892. At der
ved siden av denne for influenza specifike sykdomsvækker
ogsaa optrær andre baciller og kokker etc. vet man videre.
Dette forhold gjør at epidemiene ved siden av mere «regel
rette» iniluenzatilfælder viser adskillige avvikelser, som ikke
sjelden gjør sykdomsbilledet temmelig broget. Det er dem
man kalder atypiske tilfælder og som har gjort, at influenza
sotten viser kanske det mest proteusaktige sykdomsbillede av
alle sykdommer. Som kjært barn har mange navn, har in
tluenzaen det ogsaa : Englænderne, nordboer, amerikanere
etc. kalder den influenza, tyskerne kaldte den før po
pulært blitzka t arr h. I ældre tider het den «kontagiøs
katarralfeber», «le grand rhume», «tussis epidemica», «male
deila zacca» (græskarsykdommen, fordi der ofte optraadte
kusmasyni])tomer ved den), mens franskmændene døpte den
cocheluche o. s. v., o. s. v. I Spanien fik den som før nævnt
allerede i det 18de aarhundre navnet «den spanske pip». Det
er det navn, som avisjournalister i 1918 forandret til «den
spanske syke» (spanskesyken), og gjorde til «motenavnet»,
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
