Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etienne Fournol: Raymond Poincaré
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAYMOND POINCAHÉ 1
Raymond Poincarés politiske liv er fyldt til randen av al
den hæder og værdighet, som hans strenge retskaffen
het, hans vældige viden, hans nærsagt universelle begavelse
berettiger ham til. Men det er derfor ikke helt blottet for lune
fulde momenter. lietskaffenheten, kundskapene og bega
velsen er Poincarés, fantasien, lunefuldheten skyldes Puk,
Oberons lille alf, eller en lignende genius. Forsynet vaaker
over vor førsteminister med trofaste, kjærlige øine, men en
gang imellem kommer der et glimt av skøieraktig ondskaps
fuldhet i blikket.
Man kunde fristes til at si at en skytsaand med et übe
grænset hjertelag holder sin haand over ham og til stadighet
hvisker ham i øret de to verselinjer, som vor gamle Cor
neille lægger keiser Augustus i munden:
Al den værdighet som kunde fryde dig,
har jeg straks været villig til at yde dig.
Som deputeret og senatsmedlem, som regjeringschef og
republikkens president har han beklædt alle de høie embe
der som den franske statsforfatning har utstyrt og smykket
det offentlige liv med. Som oftest er disse hverv blit ham
tilbudt i hans hjem, i det elegante forstadskvarter, av kolle
ger paa knæ eller av et bønfaldende folk. Det har altid været
vanskelig at faa ham overtalt, han har altid været rask til
at si nei. Ti i den kunst at holde sig i bakgrunden med
taus værdighet eller trække sig tilbake med et let anstrøk av
grættenhet er han en mester.
Og ikke nok med det, disse høie hverv som strømmer
Oversat efter forfatierens manuskript.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
