Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Inge Debes: Konstruktiv samfundspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inge Debes.
tidenes morgen som nogen synes at tro. Det nye system
blev gjennemført under sangvinsk tro paa menneskenes god
het og ædelhet. Hurtig viste det sig at denne tro blev gjort
til skamme, ogsaa om en saa resultatene fra de herskende
klassers standpunkt, og utviklingen gik hurtig bort fra fri
konkurranse mot et stadig mere utbredt system av prisav
taler, truster og karteller. Desuten maatte samfundet meget
snart gripe ind for at hindre økonomisk rovdrift paa natur
herligheter og mennesker. Fremskridtene var ganske visst
store, men fremskridt var der før ogsaa og det kan vei
ikke nektes at omkostningene efterhvert har steget hurtig,
indtil vi nu er kommet til det store krisepunkt, hvor om
kostningene ved fremskridtene øker sterkere end gevinsten.
Sammenslutningen i interessegrupper for at hindre kaos
har nemlig ført til kamp gruppene imellem, ikke bare de
for alle aapenbare mellem arbeidsgiver og arbeiderorganisa
tioner og mellem producent og avtager av produktene, men
en anden langt alvorligere og kostbarere for samfundet, Mot
lagt nu i al sin grelhet, nemlig kampen mellem pengekapital
og produktionsliv. Fra Amerika er det nok at peke paa
Fords forbitrede men seierrike kamp mot bankene, fra Tysk
land er det i friskt minde hvorledes bankene knuste Stinnes
koncernet. Hos os har valutakrisen ført til pengekapitalens
seier. Gjennem bankene utsuges næringslivet. Seiv de sun
deste industriforetagender lammes, vore bønder er lite andet
end leilændinger under bankene, og fiskerbefolkningen
proletariseres.
Forhaapentlig vil pengemakten nu søke at gjøre pinen
saa kort som mulig men den har desværre større interesse
av en seigpining. Naar vi imidlertid pari, har vi haap om at
faa ro en tid, fordi pengekapitalen da ikke længer kan aagre
sig til guid for papir. Dermed er vi dog neppe helt over
krisen. Den internationale pengemakt har endnu et middel
til aagerberikelse at hæve guldets værdi til kjøpeevnen
før krigen.
Strid, ikke fruktbar konkurransestrid, men kamp om
makten, det har den prisede frihet ført til, en kamp av øde
læggende dimensioner for de parter som ligger underst, hos
arbeidere, bønder og fiskere.
Skal ikke striden ende med livets trældom under guldet
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
