Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Voss: Grev Arthur de Gobineau - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Samtiden. 1927.
Grev Arthur de Gobineau.
racer i kunstnerisk begavelse, den i saa henseende høiest
staaende race er den sorte, kunsten skriver sig oprindelig fra
negrene! Ikke engang rent intellektuelt fremhæver Go
bineau arierne eller germanerne paa andres bekostning. Nei,
det som gjør dem til de fornemste, til herskerracen, fremfor
nogen, det er deres daadstrang (activité d’ésprit), deres übøie
lige frihetsvilje (passion d’indépendance) og den haardnakket
het, det seige taalmod hvormed de forfølger det engang satte
maal (deres obstination). Derfor er de for Gobineau en
race av overmennesker, kan man godt si; Gobineau er en
forløper for Nietzsche. Germanernes fremtrædende egenska
per finder Gobineau mest typiske hos folkevandringstidens
germanske stammer og hos vikingetidens nordboer, først og
fremst hos nordmændene. Derfor er vikingetogenes tidsalder
for Gobineau historiens mest glimrende periode: «Rien de
plus glorieux dans les annales humains que le röle des peup
les du Nord,» skriver han. Vikingenes bosættelse rundt om
i landene, ikke bare i England og Frankrike, men ogsaa paa
den spanske og den italienske halvø, paa Sicilien o. s v., til
førte den ældre befolkning der en ny kraft, som var likefrem
nødvendig til styrkelse og opfriskning av det ved folkevan
dringen tilkomme, men allerede da, ved blanding med de
ældre racers betænkelig uttyndede, germanske blod. Uten
denne styrkelse vilde disse lands fremtidige storhet ikke kunne
forklares: det er det germanske blod, vikingeaanden, som gir
sig utslag i korstogenes bragder, likesom renæssansens stor
mænd har nordisk blod i sine aarer. Man maa ved læsnin
gen av Gobineau uvilkaarlig mindes Vinjes linjer om de
gamle nordmænd :
Han lærde franskmann fikta og finna riddarverd
og engelskmannen dikta og hava sjøen kjær,
fraa Skotland til Messina han skapte styresmenn.
De siste linjer vilde Gobinean med fryd underskrevet med
sit allerrødeste, fra Ottar Jarl nedarvede norske blod.
Men medaljen har en bakside. Den germanske race har
aldrig været synderlig talrik. Dens foretagsomhet, ikke minst
og fremst han stod i lina og rett han stellte den,
349
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
