Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Voss: Grev Arthur de Gobineau - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grev Arthur de Gobineau.
riktig i Gobineaus syn paa racene og historien. Kun skal
bemerkes at det selvfølgelig ikke er videnskapelig godtgjort,
og sikkert aldrig vil kunne godtgjøres, at «germanerne» i
høiere grad end andre racer besidder netop de egenskaper
Gobineau tillægger dem; denslags vurderinger blir altid rent
subjektive. Omvendt er det heller ikke mer end et høist om
tvistelig postulat at de samme germaner er andre racer under
legne i kunstnerisk skaperevne. Seiv om det maa indrøm
mes at nationene om Middelhavet, fra Lilleasien til Frank
rike og Spanien, i de ’siste 2—3000 aar übetinget har været
de førende og skapt det værdifuldeste paa kunstens og litte
raturens, saavel som paa andre aandens omraader, saa ligger
det nærmere at søke förklaringen i de gunstigere geografiske
betingelser end i racen. Den opfatning at de germanske stam
mers indtrængen i det vestromerske rike i folkevandrings
tiden bragte en förnyelse, som var høist paakrævet, fordi den
romerske kultur var i forfald og opløsning, er jo ikke origi
nal hos Gobineau; tvertom var det den almindelige lære blandt
den tids historikere. Og nåar Gobineau hævder at en meget
stor kontingent av eller nær sagt omtrent alle de folk
eller hærflokker som dengang erobret romerriket, hadde sin
oprindelse fra Skandinavien, og ganske særlig fra Norge, har
han ogsaa nok av autoriteter at holde sig til, helt fra goter
nes historieskriver Jornandes, der som bekjendt, netop
ut fra forholdene paa folkevandringstiden, kalder den skandi
naviske halvø («Skandia» eller «Skanzia», som han trodde var
en ø) for «nationenes moderslqød» (vagina gentium). P. A.
Munch blir av Gobineau stadig anfört som kilde, han beun
drer P. A. Munch. Overhodet har Gobineau kjendt alt, som
er skrevet før ham, og han henter materiale til sit bygverk
allestedsfra. Allikevel er det ikke bare slutstenen, spaadom
men om det uvægerlig forestaaende forfald, som er original
fra Gobineaus haand ; hele bygverket er originalt, og seiv om
man naturligvis maa fare temmelig hurtig igjennem mange
kapitler av de fem bind, er læsningen i det hele og store
fængslende. Særlig vil vi frem hæve skildringen av Gardarike
eller Asaland med dets hovedstad Asgard, det store ariske
rike (arier og aser er for ham samme ord) som i tiden fra
ca. 800—400 før Kristus bestod ved Volgas bredder, og kapit
let om livet blandt de germanske storætter i tiden omkring
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
