Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnar Vogt: Nervøsitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ragnar Vogt.
saa der kun blir Vs-part tilbake til at produsere thyroxin; her
med ophører saa Basedow-nervøsiteten eller for at tale
eksakt den thyreotoksiske nervøsitet. En særlig viktig kilde
til nervøsitet er infektionssykdommene, kanske spesielt influ
enza; her er det de av bakterier og andre mikroorganismer dan
nede giftstoffer, som formidler virkningene. Megen nervøsitet
er efter vir kninger av saadanne bakterielle forgiftninger.
Flyktige former av nervøsitet kan ogsaa skyldes træthet,
utmattelse, menstruation m. v.
Andre store grupper av nervøsitet skyldes tærende, op
rivende sindsindtryk, sjælelige motsætninger, disharmonier,
konflikter og anden indre svakhet og elendighet. Vi kommer
tilbake hertil.
Foreløbig var det kun meningen med disse antydninger
at understreke, hvorledes uttrykket nervøsitet ikke maa tas
som nogen sykdoms-diagnose eller sykdomsbestemmelse, at
nervøsitet er noget mangetydig, at paavisningen av nervøsitet
kun gir en meget fattig erkjendelse, at vi i det enkelte til
fælde overhodet intet vet, før vi har konstatert, hvad ner
vøsiteten er symptom av.
Hvordan skal vi saa karakterisere dette symptom efter
dets eget væsen, bortset fra aarsaker og følgevirkninger?
Nervøsitet er en modificert eller forandr et,
let abnorm sj æls vi rksom h e t, et delvis tap av sjælelig
balanse eller sindslikevekt. Dette er kun en yderst alminde
lig karakteristik og har foreløbig ingen anden hensikt end at
fremhæve motsætningen til de purt og bart legem
1i g e livsytri n g e r. At ogsaa det sjælelige har sit legemlige
grundlag ansees i al naturforskning som noget selvsagt. Men
eiendommelig for det sjælelige er helhets-eller enhetspræ
get det knytter sig ikke til en legemsdel, det indbefatter
personen, jeget. Det sitter ikke i fingrer, mavesæk,
nervestammer, rygrad eller noget andet spesielt avgrænset
organ. Seiv om det sjælelige har en særskilt intim tilknyt
ning til de høieste formationer i centralnervesystemet, stor
hjernebarken, kan det heller ikke her lokaliser es eller
henvises til et bestemt sted, hvor det har sit sæte. Det sjæle-
lige har sit fundament i vor hele organisme; det gjennem
syrer derfor ogsaa hele organismen likesom en komposition,
der gjennemtrænger de melodiske enkeltheter og toner
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
