Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnar Vogt: Nervøsitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ragnar Vogt.
ma al av intellektuel avklaring og aktuel handlings-beredthetr
med tilsvarende overmaal av erotisme og anden følsomhet;
man er ikke nervøs paa grund av angst, men fordi man er
nervøs, ængster man sig let . Sammenhængene er her
ofte dunkle, indviklede og man skal ikke skematisere før
meget. Andre skoler (Adler) fremhæver maktbegjæret, trodsen,
trangen til at dominere og tyrannisere ved grovere eller finere
midler som et hovedtræk i nervøsiteten og maktbegjæret
er atter kompensert vanmaktsfølelse.
Naturligvis er det ønskemaalet, at den nervøse skal gjen
vinde den aktive, produktive indstilling paa frem tidsmaal,
opgaver, arbeider kan han det, er han frisk. Han
maa gjenopdrages, harmoniseres, befries for konflikter. Men
man kan ikke stille tingene paa hodet og paastaa, at nervosi
tetens symptomer er dens aarsaker. En syk mave kan ikke
fordøie kan maven fordøie er den frisk; det vilde være
taapelig at si, at den daarlige fordøielse fremkalder mave
sykdommen. De nervøse patienters dovenskap, træthet, flukt
ind i mindeliv, fantasi løgn kan hænde maa bedøm
mes som symptomer av nervøsitet. Man tar det for let
vint om man lover dem helbredelse ved blot at opgi doven
skapen, dertil er nervøsiteten en altfor mæktig faktor. Den
er ikke paa den vis underlagt vor viljebestemmelse, at den
lar sig blaase væk ved god-vilje. Men man kan appellere til
alle de sunde resurser i patientenes sind og derved øke deres
kraft, saa de efterhvert ved rationel opøvelse og taalmodig
selv-dressur baade overvinder dovenskap og de mange andre
former av kraftlöshet.
Tilbake blir dog det grundforhold, at den enkeltes sjæls
energi er en relativt konstant størrelse, en fast kapital, som
maa forvaltes riktig. I hvilken grad dette kraftforraad kan
mobiliseres ved produkter fra den indre kjertel-sekretion er
endnu lite opklaret.
Meget av det konfliktstof (fortrængte lidenskaper f. eks.)r
som binder den psykiske energi, kan befries ved sublime r ing
eller forædling. Der er intet til hinder for, at et opstuvet,
forstivnet ømhets- og kjærlighetsbehov kan utløses i social
velgjørenhet, barmhjertighetsarbeide m. v. Her foreligger
de allersmukkeste og mest lønsomme opgaver for den sjæle
lige hygiene. Ved forstandig arbeidsorden, sunde kompen-
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
