Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Nordamerikanske nutidsdiktere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
litteraturens jordbund;
søtest i det lange løp.
Nordamerikanske nutidsdiktere.
tilovers for den sjælsvirksomhet, han salte den paa hylde
sammen med alt det livsudyktige som han avskydde:
Rim og rimmakere vil forgaa, dikte, destillert av dikte, forgaar,
sværmen av dem som reflekterer og dyrker pene manerer, forgaar,
gjensidige beundrere og importører og smigrere danner bare
men, sier han, Amerika vil retfærdiggjøre sig seiv, bare vent:
der vil komme diktere som uttrykker, hvad denne nation
har paa hjerte, og som nationen vil kjendes ved; og han
foregriper den pragmatiske filosofi i disse linjer:
En dikters anerkjendelse skal strengelig opsættes indtil hans land
har tilegnet sig ham saa kjærlig som han har tilegnet sig det,
Den er herre, hvis aand hersker, han smaker søtest, som virker
Nedsænket i nuets strøm, som han kjendte sig, og vilde
kjende sig, manglet han det fornødne overblik til at skjelne
skarpt mellem det værdifulde og det værdiløse i den virke
lighet som skyllet hen over ham. Men dette var ikke bare
en mangel; at hævde umiddelbarhetens egenværd, at si at
dette spontane liv i og for sig var godt, det var en berettiget
reaktion mot den amerikanske puritanisme, mot den ind
skrænkede moralisme, som har ligget som en mare over
landet i hundrer av aar.
Der var andre opkommer i De forenede Staters litteratur
samtidig med Whitman. Det var nu efter borgerkrigen at
Vesten, landet bak Alleghannyfjeldene begyndte at gjøre sig
gjældende i Nordamerikas bokverden, med Bret Harte,
John Hay, Joaquin Miller og Mark Twain. De tre først
nævnte var allesarnmen begavede lyrikere; Bret Harte og
John Hay skrev wild-west dikt, følsomt-humoristiske folke
livsbilleder paa vers, mens Joaquin Miller laa mere i det
patetiske plan. Det store publikum, som ikke brydde sig
det spor om samtidens akademiske diktning, blev glad over
rasket over denne wild-west poesi som talte til dem i et sprog,
alle forstod. Men denne diktning blev aldrig anerkjendt av
kritikken, og det maa indrømmes at saa svært mange stren
ger hadde dikterne fra Vesten ikke at spille paa. En viss
braakende mandhaftighet var deres fornemste egenskap, og
stort andet er der heller ikke at si om deres efterfølgere,
Eugene Field og James Whitcombe Riley. Men paa Amerikas
423
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
