Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Nordamerikanske nutidsdiktere - En som elsket, efter James Oppenheim - Et skræmt barn, efter James Oppenheim - Civilisation, efter James Oppenheim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET SKRÆMT BARN.
Efter James Oppenheim.
Naar du er ræd, gutten min,
vinder paa natten og mørket?
Det er meget sterkere armer end hans, og de holder
ikke er ræd, endda han ligger alene.
En dag skal du ogsaa ligge alene.
CIVILISATION.
Efter James Oppenheim.
Er det virkelig dette, vi trænger?
Charles Kent.
Hun sat ganske stille, saa ingen av hans klienter skulde
høre hende.
Han hadde et væskende såar paa benet: hun badet det
ømt og varsomt.
Han var ikke ung længer: Nei, det var ham seiv hun
var glad i.
Og da han døde, og folk fik se hende, løftet hun hodet
og sa til os:
Aa, I mænd og kvinder som jeg vet ora:
Hvormange av dere elsker virkelig hverandre?
og jeg lægger armen rundt dig, og du blir rolig,
saa tror du vel, det er mig som er saa sterk at jeg
og likesom et løv paa en stille aa
drive ind i drømmer og sund søvn.
Civilisation! Alle mensker bli og hensynsfulde —og ikke
en mand som ikke lar en kvinde faa sin pläds i sporvognen
det er et ideal til at sætte staal i os!
Og som far nu, skal du hvile paa disse samme armene
baade om ham og dig og om hele verden, saa han
Men det er nok ikke far, du.
Jeg kunde gjøre det engang til!
Hun sydde og læste og översatte og ventet paa ham.
442
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
