Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haakon Shetelig: Den nationale bevægelse i Katalonien - Den nationale bevægelse i Katalonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nationale bevægelse i Katalonien.
Den regionalistiske liga, som i lang tid har været den
drivende kraft i den katalanske bevægelse, blev til ved en
splittelse inden den katalanske union. Mot unionens prin
sipper kastet ligaen sig ind i valgkampene. De første valg
hvori den deltok, i Barcelona i 1901, blev en seier. Den
startet et partiorgan, La Veu de Catalunya, som nu er en
av de største katalanske aviser.
Katalanerne vilde fremdeles ha bragt seiren hjem ved
valgene, hvis den spanske regjering ikke hadde sat igang en
demagogisk agitation, ledet av M. Alexandre Lerroux, som
mere eller mindre i det skjulte har virket for Madrid og har
været istand til at danne et parti av barcelonske arbeidere
og indflyttede spaniere. Det er ganske paafaldende at kata
lanske krav, som avvises av centralregjeringen, uvægerlig
følges av sociale uroligheter: generalstreiker, terroristiske
attentater eller oprør. Det virker hver gang næsten som et
beregnet slag mot Kataloniens idealer.
Denslags hændelser har ogsaa virket til at stemme kata
lanerne fiendtlig mot Spanien, og styrket tilhængerne av et
frit Katalonien. Det har ikke nyttet at ramme dem ved ekstra
ordinære lovforanstaltninger, som f. eks. den saakaldte «Juris
diktionslov» av 1906, som sætter krigsret for alle angrep paa
hæren og den nationale enhet. Heller ikke ved den nye lov
som skulde motarbeide separatismen (1923) og som satte de
strengeste straffer indtil dødsstraf for dem som bekjendte
sig til Kataloniens uavhængighet. «Jurisdiktionsloven» reiste
en enstemmig protestbevægelse, og resulterte i dannelsen av
«Den katalanske enhet», som omfatter alle politiske partier i
Katalonien, med undtagelse av Lerroux’s demagogiske parti.
Den store spanske republikaner Nicolas Salmeron, en av
republikkens tidligere presidenter, satte sig i spissen for be
vægelsen. Programmet for «Den katalanske enhet» var av
skaffelse av «Jurisdiktionsloven» og et meget begrænset selv
styre for Katalonien. Ved første parlamentsvalg som det nye
parti deltok i, opnaadde det 41 plasser av de 44 som tilkom
mer Katalonien. For at imøtekomme denne overvældende kata
lanske opinion, fremla regjeringschefen et forslag til lov om
«lokalt styre»,hvorvedkommunestyrene fik visse administrative
indrømmelser. Ministeriet Maura’s fald forspildte seiv denne
übetydelige indrømmelse.
469
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
