Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brochmann: Retningslinjer i naturvidenskap og teknik i den første fjerdedel av det 20de aarhundre - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rctningslinger i naturvidenskap og teknik i første fjerdedel av 20de aarh.
overflatevand og bundvand i verdenshavene. Seiv om det
virkelig skulde lykkes at gjøre denne vitterlig tilstedeværende
energikilde praktisk utnytbar hvilket der er visse grunde
til at tvile paa er ikke dette hvad vor tid har gaat og
ventet paa! Et marinetermodynamisk anlæg maa nødven
digvis bli baade stort, dyrt og høist stedbundet, og kommer
ikke i nogen henseende til at by paa fordeler likeoverfor de
energikilder vi allerede har og endda har nok av. Nei
det forjættende slagord har været atomenergiens fri
gjørelse!
Denne fremtidsdrøm er et typisk barn av vort aarhun
dre, et barn avlet av den nye atomforskning og vor tids
brændende träng efter en ny og helt revolutionerende energi
kilde. Gang paa gang har der versert rykter om at nu var
problemet løst, men man er stadig blit skufFet. Det er en
almindelig opfatning at nåar en opfindelse «ligger i luften»,
da kommer den ogsaa. Jeg tror ikke man kan stole for
trygt paa det. Der kan sikkert nævnes like mange eksempler
som peker i motsat retning, men de blir jo ikke lagt slik
merke til. Aldrig har vel en opfindelse ligget mere i luften
end den at kunne forvandle uædle metaller til guld i det
15de aarhundre, men det førte allikevel ikke til at förvand
lingen blev gjort. Og nåar nu professor Mi et he i dette
aarhundre paastaaes at ha redusert nogen kviksølvatomer
til guldatomer, vækker ikke dette bekymring hos folk som
holder paa guldmyntfot. Man kan kjøpe guid for dyrt!
Noget lignende kan man tænke sig med hensyn paa
løsningen av problemet atomenergiens frigjørelse. Det er
nok mulig at man til en viss grad kan løse det, men av
likesaa stor betydning som at man tinder en metode til
denne energis frigjørelse er det at det sker i en form og i
et tempo, som virkelig er anvendbar og økonomisk. En
stor men übrukbar energikilde har like liten økonomisk
værdi som de platinaoplag som, ifølge professor V. M. Gold
schmidt, skal findes i jordens kjerne. Det er ialfald sikkert,
at der forelaa intet ved det første sekelkvartals slutning, som
berettiger os til at tro at atomenergien skal løse os fra det
mere og mere paatrængende energispørsmaal. Der forelaa
intet som berettiget den hensiktsløse sløsing med jordens
energioplag vi nu ofte er vidne til. Der forelaa intet som
479
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
