Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brochmann: Retningslinjer i naturvidenskap og teknik i den første fjerdedel av det 20de aarhundre - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retningslinjer i naturvidenskap og teknik i første fjerdedel av 20de aarh.
og et fra de animalske. Intet metal har hat en hurtigere
og mere løfterik løpebane i dette vort nye aarhundre end
aluminiumet. Dette förekommer i uhyre mængder praktisk
talt overalt i jordskorpen, og kan aldrig fremstilles i saa
store masser at jordens oplag av dette metal kunde formind
skes i noget maalbart forhold, men det var ikke desto mindre
i slutten av forrige aarhundre sjeldent og kostbart. I vort
aarhundre fremstilles aluminium billig, bare man har energi
i tilstrækkelige mængder til lav pris. Det er dette som gjør
at Norge er et av de land paa jorden som egner sig best
for aluminiumsfremstilling.
Eftersom jordens dyrkbare flateindhold for hvert aar
som gaar blir mindre og mindre i forhold til menneskean
tallet, blir det mere og mere nødvendig at bruke de kun
stige gjødningsstoffer, som Norges-salpeter. Efteråt Birkeland-
Eyde-metoden kom frem er salpeterfremstillingen blit et rent
energispørsmaal, og dermed er der dannet en sterk og stadig
voksende sammenhæng mellem de vegetabilske raastoffer og
energien. Naturligvis kan man ogsaa si at der da eksisterer
en sammenhæng ogsaa med de animalske, idet fædriften
staar i uopløselig tilknytning til jordbruket; men man kan
finde et eksempel paa en endda mere direkte tilknytning
mellem energien og de animalske raastoffer: Hvaloljen. I
prisen paa en tønde hvalolje gaar idag ind som en væsentlig
addend prisen paa kul eller olje, idet de store hvalfanger
baater trænger brændsel og likesaa i endda høiere grad
de store hvalkokerier, enten disse er flytende eller statio
nære. I løpet av de siste 25 aar er ogsaa fisket langs
Norges kyst blit et energi-spørsmaal. Det saa vi under kri
gen. Hele vort fiske var truet, fordi fiskerne ikke kunde faa
brændsel til sine motorer!
Av slike eksempler kunde man bringe en række, som
tydelig viser at der i vort aarhundre er den nøieste sam
menhæng mellem raastof og energi, og nåar der blir mangel
paa energi vil mangelen paa næsten alt mulig andet ufråvi
kelig indfinde sig. Skal vi utdra retningslinjene for en slik
utvikling maa den jo ligge deri, at det har lykkes teknikken
at frembringe tekniske, vegetabilske og animalske raastoffer
til menneskenes behov i meget store mængder, svarende til
det økende folketal og den stigende levestandard, men vel at
485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
