Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Voss: De nyeste bidrag til Balzac-forskningen - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De njeste bidrag til Balzacforskningen.
zac kjender ikke Hugo igjen og gjengjælder ikke hans haand
tryk. En vaakekone og en tjener sitter paa hver sin side av
sengen.
Altsaa ikke et ord om riogen Gigoux. Og en detaljert
skildring av situationen som heller ikke levner nogen plass
for ham.
Hugos optegnelser kaldes «Ting jeg har set». Hvis han
hadde set noget som hadde den fjerneste likhet med Mir
beaus historie, hadde han utvilsomt nedskrevet det. Han
har sikkert intet set, heller ikke hans frue. Mirbeaus angive
lige samtale med Gigoux maa trygt kunne anbringes blandt
hans opdiktede intervjuer.
Det som imidlertid gjør Mirbeaus historie mest ondartet
er den ting at det nok er et faktum, at der se nere, efteråt
fru de Balzac og Gigoux først hadde lært hverandre at kjende,
virkelig opstod et forhold mellem dem, et frit ekteskap, om
man vil, der begyndte i 1852 og først avsluttedes ved hendes
død i 1882. Og hvad der unektelig er mere betænkelig, (hvis
det da er paalidelig) er den ting at hun allerede i 1851 paa
staaes at ha hat en kortvarig forbindelse med en yngre ven
av Balzac, forfatteren Champf 1 e u r y. H vilken betyd ning
dette kan ha for en samlet vurdering av hende skal her ikke
diskuteres; det har ialfald intet tilfælles med Mirbeaus histo
rie, og som ting der i tid ligger efter Balzacs død har det
kun sekundær interesse. Men denne hendes forbindelse med
Gigoux kan vel være en del av förklaringen til at hun av
sine samtidige og den nærmest paafølgende generation er
blit saa nedsættende omtalt. Georg Brandes gir forsaa
vidt uttryk for den kurante teori nåar han i Hovedstrøm
ninger gjør gjældende at «parrets korte ekteskapelige samliv
var langt nok til at Balzac forstod hvor sterkt han hadde
tat feil av den kvinde han i en saa lang aarrække hadde
forgudet», og fremstiller hende som en «ret hjerteløs og høist
uordentlig skapning, hvis ungdommelige lidenskap for den
store forfatter helt var fordampet». Dette har i sig seiv for
modningen mot sig; ti vel er det saa at deres samvær før
hr. Hanskis død bare hadde været noksaa flyktige ialt tre-
507
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
