Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Skavlan: Johanne Dybwad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNE DYBWAD
Det er 40 aar siden Johanne Dybwad debuterte i Bergen,
7de november 1887, i et intetsigende lystspil, «Gertrude
eller den lille skat». Allerede hendes næste debutrolle sa
meget mer; hun hadde seiv valgt den: det var Nora i «Et
dukkehjem». Hendes høit beundrede mor Johanne Juell-
Beimers som hun seiv aldrig har set spille komedie
hadde spillet den. Valget viser, at den unge kunstnerinde
tidlig turde sætte sig høie maal. Hun var for ung og uøvet
til at makte rollen. Men allerede den tredje debut, kort tid
efter, blev en übetinget seier hun spilte Fanchon i Birch-
Pfeiffers «En liden heks».
Det var noget nyt og merkelig i norsk teaterhistorie, som
begyndte den aften i det støvede gamle teater i Bergen. Og
et morsomt lykketræf er det, at Norges ypperste teaterkritiker
netop den gang var tilstede og har kunnet skildre vor største
skuespillerindes debut. Gunnar Heiberg var teaterchef i Ber
gen; han skriver om den unge Johanne Juells Fanchon:
«Her traf hun midt i blinken. Zigeunerjenten med aprilsin
det. Vild og øm, følsom i hver nerve, lysende klok alt
gav hun av uuttømmelig kilde. Og i klar, tydelig form.
Scenen, hvor hun danser alene i maaneskinnet, kom. Hun
dreder av mennesker bøide sig fremover bænkene mot hende,
aandeløse. En stor kunstner fødtes. I dansen den kvelden
hvirvlet hun sig og sit navn ind i den kunst, som hun blev
et offer for, og som hun tjente trofast som ingen anden.»
En dans alene i maaneskinnet, med sin egen skygge
slik begyndte Johanne Dybwads kunstnerbane. Og slik er
35 Samtiden. 1927.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
