Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Skavlan: Johanne Dybwad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johanne Dybwad.
hun om kvinders kjærlighet, fra det flyktige, lette ømme,
til det vilde begjær munterhet, lykke, fortvilelse alt
paa en eneste aften. Og i mange, mange roller har Johanne
Dybwad gjort kjærlighetens farlige fest levende for os ved
sit snart fine og varsomme, snart dristige og sterke spil. No
get av det ømmeste og fineste, hun har git, er Klara Sang
i «Over Ævne», og hustruen i Peter Egges «Idyllen». Ogsaa
denne rene, hengivende, selvopofrende kvindelighet har hun
de mest gripende stilfærdige uttryk for hun, som kan ha
valkyrietrods i sit spil som ingen anden. Intet kvindelig er
hende fremmed.
For den generation, som vokste op samtidig med hende,
var Johanne Dybwad mer end den store kunstnerinde, som
de elsket at se hun blev samtidig noget av et symbol paa
det seierrikt fremstormende i tiden, enslags kunstens og frem
skridtets valkyrie i kjød og blod. Sigurd Bødtker har skre
vet om hendes Hilde i «Bygmester Solness», som hun første
gang spilte i 1893: «Som fru Dybwad dengang kom ind, med
dette sikre lille smil, som det blev den andens sak at forståa,
med denne unge faste gang, som ikke kiendte motstand, med
disse viljeøine, som lyste sig seiv frem i verden, fik en ny
slekt den gode følelse av, at nu var dens tid kommen.»
Trangen til at være med i tiden og gi uttryk for, hvad
den føler og tænker, er altid vedblit at være levende for fru
Dybwad. Hun har ikke lagt sig til hvile paa sine laurbær,
ikke tronet paa sit ry i utilnærmelig majestet. Rastløs er hun
stadig paafærde nede blandt menneskene; nåar noget nyt
melder sig i litteratur og teater, vil hun straks kjende det. I
sine ferier reiser hun og ser; og den dag idag er det hende,
de unge norske dramatikere først tænker paa, nåar de har
skrevet noget nyt. Netop i disse dager har Johanne Dybwad
sat et interessant skuespil av den aller yngste, Nordahl Griegs
«Barrabas», op paa Nationalteatret. Ved sine praktfulde op
læsninger av norske lyrikere har fra Dybwad ogsaa vist sin
sterke følelse for den gode litteratur.
Første gang Johanne Dybwad traadte offentlig frem som
sceneinstruktør var i 1906 med Maeterlincks «Pelléas og Méli
sande». Siden har hun sat en lang række av skuespil iscene,
norske og fremmede; hun har prøvet sig frem i de forskjelligste
stilarter i græsk tragedie med «Medea»; i Shakespeares
511
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
