Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Lyst og mørkt i Universitetets liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L}rst og mørkt i Universitetets liv.
Det er Universitetets bygni ngspoli tik, som ved
disse begivenheter har faat et mæktig støt fremover, og det
er da først og fremst Universitetets byggeplaner, jeg kommer
til at opholde mig ved.
Da maa jeg selvfølgelig begynde litt tilbake i tiden nem
lig med bygningene her, disse tre gamle bygninger ved Karl
Johans gate.
De blev opført i femtiaarene. De indesluttet omtrent
hele Universitetet, slik som det var dengang. De blev bygget
i en tid, da arkitektur, reguleringskunst, interiørkunst stod
høit. De hører da ogsaa til de værdifuldeste arkitektoniske
mindesmerker, vort land har, og de er ypperlig plasert; de
var rike paa vakre interiörer. Men de blev ogsaa bygget i
en tid, da videnskapen ikke stillet de samme krav som nu
paa plads og utstyr. Og desværre: den tid, da de blev bygget,
behersket ikke de tekniske vanskeligheter, som opstaar av
byggegrunden her i Oslo, og den samler alle sine overraskel
ser i et paradoks netop der, hvor disse bygninger staar;
bygningene blev derfor daarlig fundamentert, og deres tekniske
utstyr forøvrig er mangelfuldt. Men vakre er de. Store lyse
såler rummer de. En festsal gav de plass for, praktfuld, rikt
dekorert og allikevel fint avveiet. De maa til alle tider bli
staaende i det væsentlige som de nu er, og jeg haaber, de til
alle tider skal bli hovedsætet for Universitetet.
De blev snart for smaa de var for smaa, alt da de
blev bygget og særlig blev det vanskelig for det kemiske in
stitut. Saa bygget man i syttiaarene for det. Det er bygningen
mellem Geografisk opmaaling og Historisk museum ogsaa
en vakker bygning, men ogsaa den siet fundamentert, endnu
værre end bygningene her. Den har sit ene hjørne paa
fjeld, og resten flyter op og ned i blaaleren.
Saa var det en pause paa en hel menneskealder; der
blev intet bygget. Universitetet vokste, de videnskapelige krav
steg, dermed ogsaa kravene paa plass. Universitetet var til
slutning saa sammenklemt i bygningene her, at stillingen var
fortvilet.
Saa kom endelig en ny byggeperiode; den begyndte ved
aarhnndreskiftet. En række bygninger blev opført, og for flere
av dem gjælder det, at det først og fremst er professor
W. C. Brøggers seige arbeide det skyldes at vi har faat dem.
547
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
