- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Otteogtredivte aargang. 1927 /
603

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Otto Normann: Fransk teater efter krigen - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Axel Otto Normann.
Fransk teater efter krigen.
tilfælder kunnet nøie sig med smaa scenerum, hvor dekora
tionsutstyret er forenklet til et minimum, fordi den nye iscene
sætterkunst støtter sig først og sist til lyseffektene.
For at det verbale drama skulde naa publikum maatte
det næsten altid bygge paa en sterk ytre handling. Det behøver
det nye drama ikke i samme grad. Naar den unge litteratur
og den moderne iscenesætterkunst har fundet hverandre helt,
kan man haabe, at skillet melJem dramatisk litteratur og publi
kum blir mindre end før.
Ved siden av disse nye forsøkene lever selvfølgelig det
man kalder fransk tradition, sterk ved sin stil, sin klarhet og
sin esprit. Men indflydelsen fra det nye er merkbar overalt
ogsaa paa selve skuespillerkunsten, som paa én gang er blit
mere stilfærdig, mere enkel, mere indre og mere burlesk i
sin form. Det som i sin tid især var holdningens og dekla
mationens kunst er især blit mimikkens kunst. Henry Bern
stein, som har søkt at fornye sig og som blandt de ældre er
fransk dramas tekniske mester, uttalte nylig at han hadde
indtryk av at netop skuespillernes ytringsmidler er blit helt
ændret i aarene efter krigen.
De unge franske teaterførerne har forstaat at teatret maa
være av sin tid. De har forstaat at bare det maalbevisste
arbeide samler og at teatret maa være teater. I én ting
hadde gamle Sarcey ret: man kan ikke drive teater uten
publikum. «Teatret skal ikke være en faatølj mellem midda
gen og sengen». Men det bør heller ikke indby til en for
tidlig nattesøvn. Teatret maa vedkomme sin tids mennesker
for at kunne holde dem i aande. Ungt fransk teater søker
at forståa det.
603

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:35:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1927/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free