Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Skoledagene i Aarene 1828 til 1834. Av stortingspresident Kildals erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Skoledagene.
lige store Vinkler staa lige osv., og paa sit Bergenske udtrykte
sis "saaledes: bent overfor lige store Vinkler. Dette var de
Indfødte en ikkun altfor kjærkommen Sprogvending. Af de
20 Gutter som begyndte Skolegangen sammen, vare ikkun 4
tilbage i øverste Klasse. Sammensmeltningen lod dog ikke
længe vente paa sig. Det synes iøvrigt, som om de Gutter
trak mest til sig, som raadede over et eget Værelse, saa at
de besøgende Kammerater kunde have et Sammenkomststed
til fortrolig Samtale. Skoletidens Fordeling paa For- og Efter
middag medførte iøvrigt at der ei var levnet saa megen Tid
til kammeratslig Omgang ialfald fraregnet Helligdagene.
Lektierne krævede paa det nærmeste den hele Arbeidstid
udenfor Skolen. Navnlig var det gjennemgaaelsen af Lekti
erne i Latin som optog den meste Tid. Man havde paa
samme Tid baade et Stykke af en Forfatler og Udenads
læsning af den latinske Grammatik samt skriftlige Øvelser.
Som nye Fag begyndte man derhos paa Geometri og Arith
metik. Til stor Skade for Fremtiden, nåar man fik Brug for
praktisk Regning lagde man den næsten ganske paa Hylden.
Den ophørte at være Examensfag, og det var nok til at lade
Faget komme i.Udskudsnummeret. Den mathematiske Un
dervisning virkede fraskrækkende hos de fleste. Læresætnin
gerne kunde nok læres, men de mathematiske Beviser faldt
de tleste besværlige.
Religionsundervisningen toges den hele Skole igjennem
som et udelukkende Udenadsfag. Forklaring samt Herslebs
Bibelhistorie og i øverste Klasser Balles Lærebog med et
dikteret Hæfte om Beviserne for Guds Tilværelse samt en
eller to af Evangelierne i Grundsproget udgjorde Undervis
ningsstoffet. Men hele Skolen igjennem tog man det blot
som et Udenadsfag. Der var ikke Tale om, ved Siden deraf
at søge at indvirke paa de Unge Tilegnelse af det Lærte, eller
at gjøre Religionen til en personlig Sag for den Enkelte, saa
at det gjaldt for ham personlig at indtræde i Ansvars- og
Troesforhold til hvad der fremlagdes for ham, som den aaben
barede Religion. Jeg har ikke Erindring om at der i disse
Skoleaar gjordes Forsøg paa at opbygge Eleverne ved at
holde Foredrag for dem eller paa særlig Maade henvende
sig til deres Hjertelag, for at skaffe Religions-Sandhederne
Indgang. Jeg erindrer nok at ved Konrektors Død holdtes
630
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
