Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Beyer: Sigurd Høst: Ibsens diktning og Ibsen selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Beyer.
Jeg brød blomsten, lidt det siger
hvem der tar den døde rest.
Med forholdet til Svanhild trær Falks utvikling ind i en ny
fase:
Endt er min digtning indfor stuevæg;
mit digt skal leves under gran og bæg,
min krig skal føres midt i døgnets rige
jeg eller løgnen en af os skal vige!
I denne dagliglivets kamp skal Svanhild følge ham som en
valkyrie :
Vi skilles ikke. Svanhild har De mod,
saa følges vi i kampen fod for fod.
Dikteren, artisten i ham hadde villet støte Svanhild fra sig for at
forholdet skulde gaa poetisk forklaret over i erindringen, bli
en kilde til inspiration. Sandhetskjæmperen, korsfareren i
ham ber hende tilslut kaste ringen fordi de begge tviler paa
sin evne til at virkeliggjøre Guds absolutte krav til kjærlig
heten. Men gjennem denne selvovervindelse har Falk lært
«at kæmpe og forsage», og nu drar han til fjelds for at
utvikle sine fremtidsmuligheter. Den indre kamp har adlet
ham. Nu øiner han kaldet, idealet bak sit virke:
Ja, o’p a d gaar jeg; flugtens hest er sadlet;
jeg ved, min gerning er for livet adlet!
Hovedpersonen i «Brand» kjæmper ogsaa mot en slåp
og lunken verden, den konventionelle opfatning av moral og
religion, den kirkelige løgn. Den Brand vi møter i dette
dramas første akt, er ikke væsensforskjellig fra Falk i siste
akt av «Kærlighedens Komedie». Brands prestekappe dæk
ker over en diktersjæl. Begge kræver de intet eller alt.
Begge er de fantasifulde nalurer som drømmer om store
gjerninger av noksaa übestemt art. Ja, det er næsten som
om Falk da han drog ut av «Kærlighedens Komedie» og til
fjelds, har listet en prestekappe med sig i rygsækken, tat et
styrkende bad under fossen, pakket dikterslipset ned og slængt
prestekappen om sig. Det ser ogsaa næsten ut som han i
Agnes finder en ny Svanhild, dypere, ædlere og mere virke
lighetsnær. Ogsaa hun vil følge ham i dagliglivets kamp.
endnu en gang forkynder han at «mit digt skal leves»:
646
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
