Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Middelhavsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. Bøgholm.
Det er dog et Spørgsmaal, om Malta vil beholde sin
strategiske Betydning. Intet Hav egner sig som Middelhavet
til Undervandskrig. Overalt er der glimrende Basis for Under
vandsbaade. Naar man tar i Betragtning, at 24 tyske
Undervandsbaade i April 1917 under de vanskeligst tænke
lige Forhold formaaede at sænke 220000 Tons i Middel
havet, maa det være tilladt at udtrykke nogen Tvivl om
Muligheden for større Troppe- eller Krigsforraadsforsendelser
fra England til Orienten eller omvendt gennem Middelhavet
og Suezkanalen. Det er muligt, at man paa ny maa gaa syd
om Kap det Gode Haab i Krigstider. Det forudsættes herved,
at Übaaden aldrig vil betyde nogen Fare paa de store Verdens
have. Dette Forhold i Forbindelse med den stadigt voxende
maritime Aktionsradius vil muligvis medføre en Opgivelse af
Malta som andet endlokal Flaadestation. Men dermed vilde natur
ligvis Øgruppen miste sin primære Værdi for det britiske Rige.
Igennem den nye Middelhavsentente er Frankrig blevet
ret isoleret i Middelhavet. Dertil kommer, at den franske
Flaade efter Briands Washingtonforlig er reduceret med
45 pCt; hvor Frankrig før Krigen havde 30 Slagskibe,
har det nu kun 9; mens den franske Flaades Déplacement i
1914 udgjorde 882000 Tons, udgør det idag 462000. Naar
Frankrigs og Italiens Flaader er nogenlunde lige stærke, be
tyder dette en absolut Overvægt for sidste Land, seiv om man
ganske ser bort fra Atlanterhavs- og Kanal-Forsvaret, idet
Frankrig har 58000 km. Havforbindelser med sine Kolonier
at beskytte, hvor Italien kun har 7800.
Det kan da ikke undre, at franske militære Kredse tviv
ler om Muligheden for under en fremtidig Krig at opret
holde Forbindelsen mellem Moderland og Nordafrika; der
kunde her mindes om General Serrignys Sendelse i 1925 for
paa Stedet at studere Mulighederne for det saakaldte «auto
nome Forsvar» af det sorte Frankrig. Som Direktør for det
Øverste Krigsraads Sekretariat har Serrigny en Hovedind
llydelse paa de franske Krigsförberedelser. For et Aars Tid
siden aabnede Formanden for Kamrets Hærudvalg General
Girod et Propagandafel ttog i le Matin for Organiseringen af
Nordafrikas Forsvar, og den kendte Publicist Ludovic Nau
deau sluttede op om Tanken i det førende Tunisblad «La
Dépéche Tunisienne».
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
