Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Hamlets Skygge - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27 Samtiden. 1928.
Hamlets Skygge.
tegner i vage Omrids Klassicismens Skæbne i nordisk Aands
liv siden. Den sætter ind i Træthedsperioder. Naar der ikke
er Grøde i Bunden af et Folk har Klassicismen let Spil, nåar
det nationale ingen Spændkraft har, gror Internationalismen.
Hvad man saa foretrækker afhænger af i hvilken Sammen
hæng man ønsker at se Mennesket i, hvilket Maal man ønsker
for dets Vej. Her staar den evige Strid. Nogle foretrækker
Barokken og Romantiken, andre Rationalismen og Natural
ismen eller hvilke Gloser man nu vil finde paa de skiftende
Tidsrum.
Jeg har givet dette lille fiygtige Rids af Mand og Bag
grund for at tegne en moderne dansk Situation. A. S. Vedel
er Reversen og Tragedien; i dansk kulturhistorisk Sammen
hæng gaar han paa Plads som den første Fantast. Det far
lige Dobbeltspil, der siden blev det æstetiske i det danske
Folk, grundlagdes med ham. Det fine, skøre, følsomme Sind,
med Evnen til Indlevelse og Oplevelse, til at forståa ofte ind
til Selvudslettelse, det man udadtil kalder det milde og elsk
værdige, det taalsomme og bløde. Ved sin Skikkelse og Skæbne
rejste A. S. Vedel en central Opgave for dansk Aandsliv siden:
denne at bekæmpe Fantastens Skygge i Hjertet og netop
nyttiggøre disse fine og følsomme Sjæleegenskaber under den
store Handlings Formaal.
Jeg mener at turde paastaa, at Sind som Tietgen og
H.N.Andersen er af A. S. Vedels Æt, men disse lø ste en
Opgave, ikke i Kunst, men i det praktiske Liv. De digtede i
oversøiske Dampskibslinier og transsibiriske og transatlantiske
Kabler. Men Fantasien i disse store Handelsmænds Fore
tagender randt netop af dette fine, skøre Stof, her er Aarsagen
til de evigt ynglende Muligheder, de gjorde deres Vilje til
deres Himmerig og Hvælvingerne faldt ikke ned og knuste
dem. Hvad der var den store Fare blev nu den store For
del. I Aandslivet skete det samme med Søren Kierkegaard.
Det var hans Fare at smuldre i Æstetik (den dialektiske Æste
tik, der var ham egen), men se, han overvandt disse Stadier
paa Livets Vej og stormede Himlene, og hvad der var Faren
for Johannes Forførerens Forfatter blev nu Fordelen for
«Øjeblikkets» lidenskabelige Pamflettist, ja, blev selve Bruset
og Flugten i hans store Opgave. Gennem Paradokset gjorde
han i Aand og Sandhed sin Vilje til sit Himmerig.
397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
