Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Hamlets Skygge - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hamlets Skygge.
at Menneskekundskabens Gift skal slaa ind og blive til haabløs
Pessimisme; det er Befrielsen. Paa Eventyrets Fabel hæver
han sig over Nød og Gru, over Forfulgtheden og Uforstaa
elsen, over det provinsielle København, den Collinske
Andegaard snadrende Aristokrati; i Eventyrets Rige var
han Herre og Mester, saa gav han gerne til Hverdags sin
Person til Pris, var naiv, kejtet, forfængelig, ikke uden Selv
ironi og ikke uden dionysisk Velvære ved at udlevere sig til
Andegaarden, hvor han grangivelig saa, at Heiberg havde et
rødt Bind om Benet, mens man i hans Salon sloges om det
sidst fundne Aalehovede ... Jeg gad gerne have set H. C.
Andersens eget Smil! Han reddede det over i sine Eventyr,
hvor det funkler, tindrer evigt, mens Heibergs Salon er støvet
til, noget afet Raritetskabinet i dansk Litteraturhistorie, blank
Mahogni med Orm i. Og saa Andersen! Emigrant og Gøgler,
der gik og saa paa al denne Skyggevævnig, der skulde se
ud efter noget, i Sandhed, jeg kunde have ønsket at have
set hans Smil; det var ikke tilfældigt og af bare kritisk
Afmagt, dansk Kritik forfulgte ham, det var oftest Nødværge
mod den, der som Barnet i «Kejserens nye Klæder» fik
Gennemskuerens Evne.
Stor Kunst kom der ud af Andersens Møde med Virke
ligheden. Hans Livs Ulyksalighed blev retfærdiggjort i Even
tyrets høje Himle, en Lidelse og en Pine er Kunsten altid
værd, letkøbt er den aldrig uden for Julefortællingernes
Idyllikere og Dilettantere. Gennem Tjørnekrat og Tidselmark
brød Andersen frem, og se, hans Smerter forvandledes til
hans Stils skønne Vellyd, og det Bæger af Malurt, der blev
ham budt, forvandlede han til Vin, Kunstens dyrekøbte Mi
rakel gjorde saaledes hans eget Liv til det skønneste Eventyr
af alle, saa rigt og lyksaligt siger han seiv i Erindringerne,
mens der under Linierne løber Skildringen af denne Rigdoms
og Lyksaligheds blodige Pris.
Jeg har som Afslutning tegnet det lille Nærbillede af
H. C. Andersen for at understrege, at Bøger almindeligvis
har kostet mere end Boghandlerprisen. Og er end Littera
turens Magt synkende i Øjeblikket, saa er dens Risiko for
Skribenten den samme som altid. Han har kun det fortviv
lede Haab, det gamle Ordsprog udtrykte: Kast dit Brød paa
Våndet og du vil finde det Aar efter. Digtning er stadig en
411
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
