Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Egill Rostrup: Lidt om det moderne theater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egill Rostrup.
sensationelie virkninger begyndte allerede i opera- og ballet
forestillinger omkring aar 1600 og naaede et virkelig kunst
nerisk højdepunkt i Wien i første halvdel af det 18. aar
hundrede. I skuespillet trængte scenebilledet sig frem som
dominerende sensationsfaktor i begyndeisen af det 19. aar
hundrede, da Charles Kean i England gjorde Shakespeares
dramaer til udstyrsfeerier. Hans exempel smittede hurtigt
paa fastlandet, hvor pragtdekorationerne holdt deres indtog
baade i Paris, i Wien og i Bayreuth. Hertugen af Meiningens
(nu saa überettiget forkætrede) theater betegner et kunstnerisk
fremskridt indenfor den skønne theaterpragt. Henimod aar
hundredets slutning var theatermaleren overalt blevet en be
tydelig, oftest uundværlig medarbejder ved enhver kunstnerisk
forestilling. Men det var ham ikke nok. Han krævede nu
at blive betragtet som en selvstændigt skabende kunstner,
som ikke blot var ligeberettiget med, men overordnet over
skuespilleren og ofte endog over digteren. Det var ikke læn
gere den ydmyge tempeltjeneste, han vilde yde; det var ikke
længere digterens ord og skuespillerens kunst, der skulde
skabe de sceniske virkninger. Det blev nu i første række
scenebilledets skønhed. Den første af de nye strømninger i
theaterkunsten var begyndt; den skabte den saakaldte stilscene.
Bevægelsen tog sin begyndelse i Rusland, smittede i
Tyskland, hvor den skabte Kiinstlertheatret i Munchen, og
gik snart sin sejrsgang ud over verden. Dens kulmination
naaedes i den berømte russiske ballet (hvor den selvfølgelig
var fuldt berettiget). 1 det egentlige skuespil blev resultatet
næsten overalt det samme: den hidtil underordnede faktor
kastede som en gøgeunge de legitime fugle ud af deres egen
rede. Scenebilledets maleriske farveorgier tog magten fra
digterens værk og ødelagde skuespillerens kunst; thi man
kan naturligvis ikke yde virkelig kunst, nåar man, som
TaTroff siger, er reduceret til at være en farveplet i et maleri.
Den næste strömning udgik fra den nye scenekunsts be
rømte profet, irlænderen Gordon Craig, den mest suggestive
theoretiker, theaterhistorien har kendt. Ingen enkeltmand har
nogen sinde øvet en saadan reformerende indflydelse paa vor
kunst. Paa hans theorier, der er dybt originale og dybt re
volutionære, bygger alle de nyere reformatorer. Han er alle
de nye strømningers kilde. Hans evangelium er dette:
424
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
