Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. C. Brøgger: Brev fra statsråd Sofus Arctander angående den Sverdrupske regjering 1884—1888 og regjeringskrisen av 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brev fra statsråd Sofus Arctander.
tighed og sindige Frisind nærede jeg stor Respekt. Jeg
kjendte lidt til Sørenssen fra Storthinget, holdt ham for en
pen og brugbar Fyldekalk i en Mur, hvor andre var Ste
nene jeg har taget feil af ham, han er noget andet, han
er Gelatine, 1 i godt tørt Solskinsveir saa stærk og stiv,
at man kan skjære med den i mulet Smaarusk sleip og
glat og klidset, i rigtig Uveir flyder han ud i bare prægløs
Væske, ingen ved, hvor den rinder hen, men nedover Bak
ken gaar det. Jeg kjendte Jakob Sverdrup lidet havde
aldrig i Thinget følt mig tiltrukket til noget Samarbeide med
ham; jeg havde altid et Indtryk af smaalig Fulhed og Be
regning, Tvivlsomhet i politiske Principer, men endda ikke
af nogen gjennemført Uærlighed. Om Stang havde jeg
hørt, han skulde være flink Jurist og Venstremand og jeg
troede det i mit Hjertes Enfoldighed. Om Kildal, ved hvis
Tilkaldelse jeg var Mellemmanden, vidste jeg, at han var en
praktisk forstandig Mand med gode Evner og en moderat,
men sikker Venstremand. Blix havde jeg stor Estime for
som Sprogmand og som en hæderlig liberal Mand, men jeg
negter ikke, det forundrede mig, at han vilde være med os
«rutinerede Politikere». (Hans Evne til at accomodere sig
efter sin nye Virksomhed, hans kloge og omsigtsfulde Færd
som Politiker bragte mig snart ud af Tvivlen, om han var
den rette paa Pladsen).
Der har du altsaa min Opfatning af Omgivelserne, hvori
jeg begyndte min afsluttede Gjæsterolle som norsk Minister.
Dels ved Sammenligning med disse mine Kolleger dels med
mine Forgjængere i Deptet kom jeg, efter at Nybegyndelsens
værste Besvær var overstaaet, snart til den Opfatning, at jeg
magtede at udrette hvad man hidtil havde forlangt af en
Statsraad og lidt til ialfald ligesaa godt som Flerheden af
mine Kolleger. Dette var jo en Trøst ligeoverfor den æng
stende Benauelse, hvormed jeg var gaaet til denne Gjerning.
Det gik brav med Samarbeidet det første Aar især fordi,
skjønner jeg nu, Jakoberne var sendt til Stockholm. Det var
Kongen, vi kunde takke for, at Jacob Sverdrup kom did
han vilde ei have ham i Kirkedeptet eller Kristiania med
det samme. I Stockholm brugte imidlertid disse sit Pund
Her har Arctander først skrevet «ingen Mand», men strøket det over.
181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
